fredag den 26. februar 2010

Barselscafé: Babytegn

Din baby begynder først at tale omkring de 18 mdr., men kunne det ikke være rart, hvis I kunne tale sammen ved 10 mdr. alderen? Stine Winther fra Babyhuset Tutti kommer og viser eksempler på babytegn og fortæller om de principper de bygger på. Der er gratis entré, men vil du være sikker på en plads er det en god idé at bestille bord på barsel@gimle.dk. Alle oplæg starter kl. 11.00. Vi har masser af plads og et godt udsyn til barnevognene, højestole, puslefaciliteter og mulighed for at få varmet flaske. Sundhedsplejerske Sisse Dam vil være til rådighed i caféen hver gang, hvis du har spørgsmål fra kl. 11 til 12.45. Tirsdag d. 2. marts 2010, kl. 10. Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde http://www.gimleforborn.dk/

torsdag den 25. februar 2010

Så laver Åben Dans danse- og bevægelseshold for børn

Børn elsker at danse og bevæge sig og fra marts måned kan de gøre det i Åben Dans´ teatersal på MUSICON. Danser og koreograf Dorte Persson, som er en erfaren underviser i moderne dans for børn, bruger lege, øvelser og historier til at træne børnenes kropslige bevidsthed. Børnene eksperimenterer med bevægelser og udtryk, og sidst i forløbet udvikler de små danseforløb med musik. En ligetil og sjov måde at gå til dans!

Holdene begynder 3. marts.
5 – 7 år, onsdag mellem 16.30 – 17.30.
8 – 10 år onsdag mellem 17.45 – 18.45.

Undervisningsforløbet er 10 gange fra 3. marts - 26. maj. OBS! Der er ingen undervisning den 7. og 14. april. Der er en gratis prøvegang. Det koster 500 kr. at deltage for alle 10 gange. Tilmelding til: mail@aabendans.dk med angivelse af barnet navn og alder, eller tel: 3582 0610. Undervisningen foregår på Scenen i Laboratoriet, Rabalderstræde 10, MUSICON.

Åben Dans er professionelt egnsteater i Roskilde. Her spiller vi en voksen- og en børneforestilling om året og holder mange kurser og workshops i dans. http://www.aabendans.dk/

Vild med Åben Dans

Vi gentager en succes for alle jer, der er vilde med Åben Dans. Kom og lær en dans, giv den dit eget udtryk og fyr den af. Vi hører fed musik, lærer trinene og opfører sammen det hele til sidst. Husk let tøj for du kommer til at danse dig varm. Vejl. Arrangeret af Gimle for Børn. Alder: 6-99 år. Søn. d. 28. februar 2010, kl. 12. Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde. http://www.gimleforborn.dk/

Improteater


 Skuespiller Peter Hartmann tager dig med på en lærerig og underholdende dag, hvor du får prøvet dig selv af. Masser af sjove øvelser og skuespiltræning med improvisation og leg. Vi forbereder os på at vise, hvad vi har lært sidst på dagen. En dag med fuld fart, skøre idéer og masser af grin. Du er ikke bedre end du gør din medspiller. Husk frokost. Begrænset deltagerantal så tilmelding til fridamj@roskilde.dk. Arrangeret af Sjov Ferie. For 12-16 årige. Fredag d. 26. februar 2010, kl. 10-14. Fremvisning for forældre, bedsteforældre og venner fra kl.14-14.30. Gratis. Foregår på Roskilde Bibliotek i salen, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde.

Sporjagt i Boserup Skov

Vi går på jagt efter tegn fra dyr, mennesker og fortiden. Vi starter og slutter ved et bål, så medbring snobrød og noget varmt at drikke. Vi går i små grupper ca. hver ½ time. Ingen tilmeldning. Arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland. Alle kan deltage. Fre. d. 26. februar 2010, kl. 11-14. Gratis. Mødested ved P-pladsen ved busvendepladsen, Boserupvej 100, Roskilde.

tirsdag den 23. februar 2010

På shoppingtur i Vikingetiden

Vikingeskibsmuseet inviterer i vinterferien børn og voksne med på en handelsrejse i vikingetiden. Vikingerne var de første i skandinavisk historie, der satte sejl på deres skibe og fik muligheden for at rejse vidt omkring. Når vikingerne vendte hjem fra togt eller handelsrejser, var skibet lastet med nye og spændende varer og skikke. Hvor kunne vikingerne købe glas? Hvad kostede en hvalrostand? Handlede vikingerne med slaver? Hvad giver man en stor vikingekonge i fødselsdagsgave? God vind på rejsen rundt på museet.

Tag på handelstogt fra hver dag fra 10.30 til 16.00. Gratis omvisning kl. 12 (på engelsk) og kl. 14 (på dansk)
Mandag den 15. til fredag d. 26. februar 2010, kl. 10-17. (Entré)
Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, Roskilde http://www.vikingeskibsmuseet.dk/

GPS skattejagt

Vi skal på jagt efter geocaches, nogle store og gamle træer, nogle mærkelige billeder. Måske ligger der en skat ved en af dem. Erfaring ikke nødvendig, instruktion gives inden start. Vi slutter af ved bålet, så du kan tage pølser eller snobrød med. Du kan låne en GPS, hvis du ikke har nogen. Ring gerne i forvejen, der er begrænset antal GPS'er til låns. (Klubber og sfo'er skal ringe i forvejen). Ingen tilmelding, følg skiltet fra p-pladserne. Arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland. Torsdag den 25. februar 2010, kl. 12.30-15. Gratis. Naturcenter Boserupgård, Boserupvej 82-84, Roskilde

mandag den 22. februar 2010

Fodbold for sjov i Vibyhallen

Viby IF arrangerer fodbold for dem, som har lyst. Husk: Sportstøj og sko samt en madpakke. Vi serverer frugt, grønt og vand til deltagerne. Arrangeret af Viby IF Fodbold. Alle er velkomne. Fra mandag d. 22. til fredag d. 26. februar 2010, kl. 10-14. Gratis. Viby Sj. Idrætscenter, Lindevej 32, Viby Sjælland

Workshop: Scenen er din - lyd og bevægelse!

Et kunstværk kan lige så godt være en koncert med en mand, der spiller luftguitar på en gammel pladespiller eller en kvinde, som maler på gulvet med sit hår! Vi vil se udstillingen og sammen lave en "kunstforestilling" med lyd og billeder. For de 6-12 årige. Fra tirsdag den 23. til fredag den 26. februar 2010 kl. 11 til 12.30. Fri entré. Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3 D, Roskilde. http://www.samtidskunst.dk/

Riffelskydning

Kom og prøv riffelskydning i Roskilde Skytteforening på Tjørnegårdsskolen. På skydebanen vil instruktører hjælpe dig igennnem din første skydning. Du er selvfølgelig også velkommen, hvis du har prøvet det før. Alle drenge og piger som er startet i skole kan deltage. Det foregår på skydebanen på Tjørnegårdsskolen tirsdag den 23. februar fra kl. 10 til kl. 14. (Kælderen under gymnastiksalen bygning E2) Det er gratis at prøve og det kræver ingen tilmeldig - du skal blot møde op på skydebanen. Telefon på skydebanen: 4635 3011.
Tjørnegårdsskolen, Hyrdehøj 3, Roskilde.

Træfældning i Boserup Skov

Skovarbejderne fælder store bøgetræer lige nu, Henrik viser hvordan. Bagefter kravler vi rundt i træet og måler hvor langt det er, og hvor meget brænde, der kan blive ud af det. Du får at vide hvad de forskellige dele af træet bliver brugt til, og hvorfor netop dette træ blev fældet, og hvorfor vi i det hele taget fælder træer i skoven. Arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland.

Ingen tilmelding, gratis adgang. Tirsdag d. 23. februar 2010, kl. 11-12.30. Mødested: P-pladsen ved busvendepladsen, Boserupvej 100, Roskilde.

fredag den 19. februar 2010

Skrot workshop med Amalie

Kom til en hyggelig formiddag med billedkunstner Amalie - hun har sit store skrotlager med. Lageret indeholder plastik dyr, knapper, dimser, smykkedele, perler, karton, papir og meget andet, som er suppleret med nye materialer som pomponer, piberensere og stof. Der kan laves flere forskellige slags billeder, som kan monteres på træ, pap, eller billedrammer i tre dele, som kan åbnes og lukkes. Workshoppen ledes af billedkunstner Amalie Bechmann. For børn fra 7-12 år.

Ons. d. 24. februar 2010, kl. 10.30 -12.30. Entré: Børn 20 kr. Billetter kan købes på Roskilde Børnebibliotek. Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde. http://www.roskildebib.dk/

Etnisk madskole

På madskolen får børnene viden om egen og andres madkultur samt sund mad og motion på en lærerig og aktiverende måde. Vi laver mad, motion, tager på gårdbesøg og afslutter med en forældreaften. For børn af alle slags etnisk oprindelse - også dansk. Arrangeret af Landbrug & Fødevarer. For de 8-12 årige.
Man. d. 22. til tor. d. 25. februar 2010, kl. 9-15. tor til kl.18. Entré: 150 kr. Tilmelding nødvendig på http://www.madskoler.dk/. Hedegårdenes Skole, Københavnsvej 34, Roskilde

Shinson Hapkido - Bevægelse for livet

Bevægelse for livet, himmel-jord-menneske, kampkunst, sundhedsgymnastik, menneskelighedens og naturkærlighedens vej. Shinson Hapkido er kamp- og bevægelseskunst fra Korea. Shinson Hapkido er både for piger og drenge. Kom og prøv noget, hvor vi er med hinanden, ikke mod hinanden. Tag gerne en kammerat med, forældre er også velkomne til at deltage. Hvis der kommer mange, deler vi jer i aldersgrupper. Medbring: Let træningstøj. For alle mellem 7 og 16 år.
Yderligere oplysninger: http://www.kampkunst.nu/ 
Arrangeret af Roskilde Shinson Hapkido Klub. Mandag d. 22. februar 2010, kl. 17.15-18.30 i Drengesalen. (Gratis) Sct. Jørgens Skole, Sønderlundsvej 58, Roskilde.

Natursti i Hyrdehøj

Følg naturstien rundt i Hyrdehøj skov. Undervejs kommer du ud for store og små opgaver du skal løse, nogle kræver samarbejde, nogle kræver hurtighed og nogle kræver omtanke. Arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland. Start og mål ved Økobasen hvor du også kan lave din medalje, bage dine snobrød, kakao eller varme dine fingre på bålet. Medbring selv evt. snobrød, pandekagedej, kakao osv. Vi har bålet, gryder og pander.
Man. d. 22. februar 2010, kl. 12-15. Gratis.
Mødested: Pladsen for enden af Hyrdehøj, Hyrdehøj 100, Roskilde.

Balletpræsentation og workshop

Therese Bøvings Balletskole præsenterer ballet og workshop for børn og unge der har lyst til at stifte bekendtskab med den klassiske kunstform. Først viser nuværende elever deres kunnen hvorefter der er mulighed for selv at prøve ballet under instruktion. Arrangeret af Sjov Ferie.
Begrænset antal pladser så husk tilmelding til fridamj@roskilde.dk senest d. 18/2. Lør. d. 20. februar 2010, kl. 13-15. Gratis. Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

torsdag den 18. februar 2010

Kreativt værksted: Eventyrbilleder

Mal eventyrlige malerier med billedkunstnerne Jette Andersen og Anette Heshe Nielsen. Vi vil kigge ind i eventyrets verden, med prinser og prinsesser, konger der hersker ved fantastiske slotte, og modige riddere der kæmper mod ild spyende drager. Vi ser et udsnit af en eventyrfilm og maler eventyrlige malerier på lærre. Undervejs vil du få kunstnerisk inspiration og vejledning, holde små pauser og hyggesnakke med sidemanden. Vi slutter med en fernisering. En søndag i eventyrets og fantasiens verden. Gimle for Børn sørger for pensler, farver og lærreder. Vejl. alder: 5-12 år.

Søndag den 21. feb. kl. 12-15. Entré: 50 kr. Medlemmer halv pris. http://www.gimleforborn.dk/

tirsdag den 16. februar 2010

Børneteater: Helten og Filuren

Jytte Abildstrøm's Teater viser "Helten og filuren". Et drabeligt musikalsk trædukkespil om store sko, små helte og et godt hjerte. For børn fra 6 - 10 år og forældre. Billetter kan købes på Viby Bibliotek fra fredag d. 5. februar kl. 10. Spiller fredag den 19. februar 2010, kl. 15.30-16.15. Entré: Børn 20 kr. og voksne 20 kr.
Viby Bibliotek, Tofthøjvej 11, Viby Sjælland. http://www.roskildebib.dk/

mandag den 15. februar 2010

Eventyraften for hele familien

Har du lyst til at høre de gode gamle eventyr? Anny Boes Sloth fortæller for børn fra 4-8 år og forældre. Kom bare i nattøj og tag dit sovedyr med. Vi tænder stearinlysene og giver dig tæppe på. Ons. d. 17. februar 2010, kl. 18.30-19.30. Gratis. Jyllinge Bibliotek, Bygaden 19, Jyllinge. http://www.roskildebib.dk/

fredag den 12. februar 2010

Fastelavn i Roskilde


Traditionen tro afholdes der fastelavn mange steder i byen i denne weekend.
Her er en lille oversigt over de forskellige fastelavnsarrangementer arrangeret af kirker, foreninger mm. Derudover holder Kvickly Hyrdehøj og butikkerne i gågaden fastelavnsarrangementer imorgen lørdag.

Gimle for børn:
Fastelavn på Gimle foregår på søndag kl.12 og er i år delt op i fastelavn for de små først og efterfølgende for de ældre. Læs mere på www.gimleforborn.dk

Jakobskirken:
Fastelavn og tøndeslagning. Gudstjeneste for børn, tøndeslagning, slik og boller. Lør. d. 13. februar 2010, kl. 10.30. Jakobskirken, Astersvej 11, Roskilde. Gratis.

Sct. Jørgensbjerg Kirke:
Fastelavnsgudstjeneste og bagefter går vi ned i Bunkeren hvor der serveres sandwich og fastelavnsboller. Vi slutter på plænen med at slå katten af tønden og kåre årets kattedronning og kattekonge. Søn. d. 14. februar 2010, kl. 11.30. Entré: Voksne 20 kr. Børn 10 kr. Sct. Jørgensbjerg Kirke, Kirkegade 26, Roskilde.

Snoldelev Kirke:
Fastelavnsfest, tøndeslagning og børnegudstjeneste i Snoldelev kirke. Søn. d. 14. februar 2010, kl. 13. Gratis. Snoldelev Sognegård, Snoldelev Bygade 21, Gadstrup

Svogerslev Kirke:
Gudstjeneste og tøndeslagning. Fastelavnsarrangement med gudstjeneste efterfulgt af tøndeslagning og hygge.
Søn. d. 14. februar 2010, kl. 14. Gratis. Svogerslev Kirke, Strædet 4, Svogerslev, Roskilde.

Roskilde Domkirke:
Fastelavn fejres med gudstjeneste og tøndeslagning. Søndag d. 14. februar 2010, kl. 14. Gratis. Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen, Roskilde.

Slyngecafé

Maria Priiskorn, slyngevejleder hos forældreforeningen Forældre & Fødsel, fortæller om "tæt kontakt" og demonstrer forskellige typer bæreudstyr, herunder ringslynger, vikler og mei tais. Har du en slynge i skabet, som du ikke rigtigt kan få til at fungere, så tag den endelig med, så hjælper Maria dig i gang. Maria har slynger og vikler med til salg. Der er god  plads i cafeen og et godt udsyn til barnevognene, højestole, puslefaciliteter og mulighed for at få varmet flaske. Sundhedsplejerske Sisse Dam vil være til rådighed i caféen hver gang, hvis du har spørgsmål fra kl. 11 til 12.45. Barselscafe på Gimle tirsdag den 16. februar fra kl. 10-13.

torsdag den 11. februar 2010

Ildværksted

Mennesket har gennem tusindvis af år skabt ild. I museets gård er der denne aften mulighed for selv at prøve at skabe ild på forskellige historiske måder som flint, stål og træ. Museets kyndige personale fortæller og hjælper.
Tilmelding ikke nødvendig.
Arrangeret af Ånd- og Videnfestival.
Fredag d. 12. og lørdag d. 13. februar 2010, kl. 16-20. Gratis.
Roskilde Museum, Sankt Ols Gade 15-18, Roskilde. http://www.ånd-viden.com/

Grisens anatomi - pust en griselunge op!

I Slagteriskolens bod på Stændertorvet kan du, ud over at få stillet din sult, også få stillet din nysgerrighed.
Hør om lighederne mellem grisens og menneskets organer, om svinehjertets særheder, og se hvad der sker, når svinelunger oppustes ved hjælp af et sugerør. Du kan samtidig varme dig på 'Vikingesuppen' eller andre lune retter. Fredag den 12. og lørdag den 13. februar 2010, kl. 15-23. Stændertorvet, Fondens Bro, Roskilde.

Støb dit eget lys

Lys gennem tiderne. Kom og støb dine egne lys. I det mørke vinterhalvår er lyset et centralt omdrejningspunkt for vores liv. Kom og se eksempler på tidens lys og prøv selv kræfter med at støbe lys. Arrangeret af Ånd- og Videnfestival. Fredag den 12. og lørdag den 13. februar 2010, kl. 15-20. Gratis.
Lützhøfts Købmandsgård, Roskilde Museum, Ringstedgade 6-8, Roskilde. http://www.ånd-viden.com/

Workshop: Prøv en 3D printer

Lav din egen 3D model. Tegn et ildspydende eller andre fantasivæsener, og få dem printet ud på 3D. Få gode råd af grafikstuderende og undervisere fra Roskilde Tekniske Skole til din tegning. Tilmelding på info@aand-viden.dk. Arrangeret af Ånd- og Videnfestival. Lør. d. 13. februar 2010, kl. 14-16. Gratis. Fra 10 år. Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde. http://www.roskildebib.dk/

Naturvidenskabelig legeplads

Workshop for børn. Kom og prøv kræfter med eksperimenter med ild, lys og mørke. Tilmelding på info@aand-viden.dk. Arrangeret af Ånd- og Videnfestival. For børn fra 5 år. Lørdag den 13. februar 2010, kl. 10-12. Gratis. Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde. http://www.roskildebib.dk/

Skibakken i Hedeland åbner igen

Efter en helt forrygende januar måned med hele 17 åbningsdage og masser af skiløbere/snowboardere på bakken, fortsætter de gode takter med nye initiativer på Skibakken i Hedeland.

Der er åbent:

Torsdag d. 11. februar kl. 17 -20
Fredag d. 12. februar kl. 17 - 20
Lørdag d. 13. februar kl. 10 - 17
Søndag d. 14. februar kl. 10 - 17

Søndag er der fest på bakken!
Musik starter 12.30. Derefter bliver der tøndeslagning og præmier til bedst udklædte.
Der vil være en kok som griller vildsvin. Vildsvin med tilbehør (salat, bagt kartoffel, kartoffelsalat) kr.: 70,-
Skiklubben tager ikke Dankort så HUSK kontanter (og sygesikringsbevis hvis du skal leje udstyr).

tirsdag den 9. februar 2010

Ghost walk

Guidet skumringsvandring med sagn og historier for børn og voksne. Roskilde Lejre Turistbureau letter på låget til en skattekiste af fantastiske sagn og mystiske historier fra Roskildes fortid. Oplev byen på en halvanden times guidet skumringsvandring. Turen er tilrettelagt for både børn og voksne.  Begrænset antal pladser. Tilmelding skal ske senest onsdag den 10/2 til Turistbureauet. Kig forbi eller ring 46 31 65 65. Arrangeret af Ånd- og Videnfestival.
Fre. d. 12. februar 2010, kl. 18-19.30. Fri entré.
Roskilde Lejre Turistbureau, Stændertorvet 1, Roskilde.

Fortælling: Historien om tigeren af Dario Fo

Latter og alvor. Brøl og stilhed. En såret soldat, som efterlades til at dø. En gigantisk, vild tiger med overproduktion af mælk -og den usandsynlige adoption. Oplev soldatens utrolige beretning. Til alle der for alvor trænger til at grine. Hør den morsomme Dario Fo fortælling i den stemningsfulde Guldaldersal på Hotel Prindsen.
For børn, forældre og bedsteforældre.
Begrænset antal pladser så tilmelding anbefales.
Tilmelding til info@aand-viden.dk.
Målgruppe: fra 10 til 100 år.
Fre. d. 12. februar 2010, kl. 16-16.50. Fri entré.
Hotel Prindsen i Roskilde, Algade 13, Roskilde.

mandag den 8. februar 2010

Anbefalinger til Ånd & Viden


Så nærmer weekendens vinterfestival sig - og der er blevet lavet 4 'pakker' med anbefalinger - læs med her: http://tinyurl.com/ygv3qp3 og rigtig god fornøjelse rundt i byen. Jeg glæder mig selv rigtig meget til weekenden og håber byen vil være fyldt med mennesker både fredag og lørdag. http://www.ånd-viden.com/

Ildworkshop for børn: Lær om ild, midvinter og ildritualer

Gimle for Børn og Kulturbussen præsenterer: ILDWORKSHOP på Stændertorvet.

Oplev kunstnerne bag værket på Stændertorvet. Hør om midvinter og ildritualer og dyr der spyr ild. Lær at puste ild. Byg en skulptur af stjernekastere. Deltag i stearinlysstafet og hør historie om tordenguden Thor.

For børn fra 6 år. Tid & Sted: Lørdag den 13. februar fra kl.10-12 i Kulturbussen på Stændertorvet. Tilmelding senest onsdag den 10. februar på info@aand-viden.dk

I weekenden den 12.-13. februar løber Roskildes første vinterfestival Ånd og Viden af stablen. Der er rigtig mange gode arrangementer for børn, voksne og familier - se alle arrangementerne på http://www.ånd-viden.com/

Børneteater: Boris og den glade løve

Asguer Zap Teatershow opfører historien om Den glade løve. Den finurlige musikant Boris elsker at spille musik, men allerbedst er han til at fortælle historier, især den om den glade løve, der lærer at spille på tuba. For børn fra 3-9 år og forældre. Arrangeret af Jyllinge Bibliotek. Torsdag d. 11. februar 2010 kl. 15-15.40. Entré: 20 kr. Billetter kan købes på Jyllinge Bibliotek http://www.roskildebib.dk/. Spiller på Jyllinge Skole, Planetvej 30, Jyllinge

Besøg Roskilde Skytteforening

Kom og prøv en anderledes aktivitet for hele familien, når Roskilde Skytteforening afholder det gratis arrangement: Skydning for Alle 2010. Det foregår både tirsdag d. 9/2 og onsdag d. 10/2, begge dage klokken 18.30. I kælderen under gymnastiksalen på Tjørnegårdsskolen, Hyrdehøj 3, Roskilde. Gratis. http://www.roskildeskytten.dk/

Computerleg - for de mindste

Kom og prøv nogle af de mange spil der findes på nettet, som især henvender sig til de mindste. Vi tager udgangspunkt i Børnebibliotekets linksamling på nettet, og vi hjælper gerne med at komme i gang. For børn fra 3 - 6 år. Sted: Netværksstedet på Roskilde Bibliotek. Tirsdag den 9. februar 2010, kl. 9.30-10.30. Gratis. www.roskildebib.dk

fredag den 5. februar 2010

Kom og bliv ansigtsmalet


Vil du males som en edderkop, en kat, en heks eller have fine blomster på kinderne? De unge fra Base 4000-Roskilde Produktionsskole kommer og maler dig - mød bare op. Mandag d. 8. februar 2010, kl. 15-17. Gratis. Jyllinge Bibliotek, Bygaden 19, Jyllinge. http://www.roskildebib.dk/

Jorden Rundt: Australien

Kom med Down Under for at høre lyden af Australien. Didgeridoo Denmark spiller på stammerne fra eucalyptustræer - måske verdens ældste musikinstrument. Koncerten byder på en kreativ overraskelse og muligheden for at prøve selv. Søndag den 7. februar kl.12. Læs mere http://www.gimleforborn.dk/

torsdag den 4. februar 2010

Sjov Ferie kataloget for februar 2010


 Så er februars aktiviteter samlet i en lille folder der er delt ud til alle børn i Roskilde mellem 6-16 år. Der er alt fra teaterworkshop til besøg hos glaskunstneren. Du kan lære at lave mad og komme på besøg på Politigården. Læs om alle 50 arrangementer i folderen. Og rigtig god februar fornøjelse.

onsdag den 3. februar 2010

Gå i kloster og hør fantastiske fortællinger

Bliv tryllebundet af sælsomme og fantastiske fortællinger i Roskilde Kloster under Roskildes nye vinterfestival Ånd & Viden 12. – 13. februar.

Den eventyrlige riddersal lyses op af levende lys, og vi har inviteret to karismatiske historiefortællere.
Rune T. Kidde fryder og fornøjer fredag 12. februar kl. 18-19. Hør de rablende og sælsomme historier om Klaskepot, Den Lilla Møghætte og Pulven. Her er masser af grin og spænding, som vil fornøje og fryde børn og barnlige sjæle i familien.

Lørdag 13. februar kl. 17.45-18.30 vil den karakteristiske historiefortæller Annemarie Krarup fortælle nordiske og græske myter om ild og oplysning. I riddersalens dystre omgivelser kan du høre den græske myte om Prometheus, der stjal en gnist af gudernes ild og gav den til menneskene. Hør også fortællingen om hvordan Odin stjal Skjaldemjøden og bragte den hjem til Asgård.

Begge arrangementer i Roskilde Kloster er gratis, men du skal melde dig og dine ledsagere til via e-mail på info@aand-viden.dk


Læs meget mere om Roskildes nye vinterfestival på http://www.ånd-viden.com/

Flip Flap - dans for de små


Dans der udforsker rytme, krop og hjerne. Danserne afprøver, hvad rytme og beklædning gør ved kroppen og tosser sig gennem alle mulige sammensætninger. For børn fra 1½ - 5 år og forældre. Billetter kan købes på Roskilde Børnebibliotek. Lørdag den 6. februar 2010, kl. 10-10.30 og kl. 11-11.30. Entré: Børn 20 kr. Voksne 20 kr. http://www.roskildebib.dk/

mandag den 1. februar 2010

Oplev biblioteket på en hel ny måde

Prøv den interaktive installation EKKO AF BYEN og se biblioteket i en helt ny lys- og lydsætning, som DU styrer.

I to uger fra onsdag den 10. februar til onsdag den 24. februar vil Roskilde Bibliotek ikke ligne sig selv. Puls, stemning, lyde og bevægelser fra byen vil blive omsat til interaktive installationer og ændre de vanlige rammer på biblioteket.

På børnebiblioteket flyder byen ind gennem vinduet og lægger op til leg og bevægelse. Byens særlige steder – domkirken, kilderne, fjorden og mange flere – bliver vakt til live i lys og lyd, når ungerne hopper på dem på et kæmpe kort på gulvet. Installationen er tændt i bibliotekets åbningstid i hele perioden, og daginstitutioner, SFO’er, mødre og fædre på barsel, bedsteforældre med børnebørn og alle andre nysgerrige sjæle inviteres til at besøge installationen.

Også voksenbiblioteket er omdannet til et interaktivt oplevelsesrum. Trafikken ved Dronning Margrethes Vej 14 sender bølger ind i biblioteket og styrer på den måde lyssætningen.Og i hjertet af biblioteket – den japanske have – kan man mærke pulsen fra mennesker et sted ude i verden. http://www.roskildebib.dk/
Se bibliotekets forårsprogram 2010. Masser af gode aktiviteter for børn og voksne