tirsdag den 28. juni 2011

Sommerunderholdning: Jeppe og Jazzhyænerne

Så er det tid til sommerunderholdning i Roskilde igen. De næste 6 torsdage er der gratis underholdning for børn og barnlige sjæle.

Torsdag den 30. juni kl.10 starter det hele med et brag af en koncert i amfiteatret i Folkeparken. Det er Jeppe fra Lillenørd der nu springer ud som jazzstjerne.

Alle er velkomne og det er gratis.

mandag den 27. juni 2011

Animationsworkshop - fra ide til film

I sommerferien kan du sammen med din far, søster eller gode ven lave din egen animationsfilm i museets værksted. I workshoppen arbejder vi med digital kamera, redigering, lys og lyd. I finder selv på en historie eller et fantasiunivers, hvorefter I skal tegne, klippe og lave små collager eller udvælge figurer til Stop motion film. I lærer hele processen bag en film - fra første ide til den færdige film. Til sidst præsenteres de færdige produktioner på en storskærm. Produktionerne vil efterfølgende lagt op på youtube.

Der kører en ny workshop hver dag.
NB: Husk at medbringe en USB stik, hvis I ønsker at få filmene med hjem.
For de 8-14 årige.
Tirsdag og/eller onsdag den 28.-29. juni 2011, kl. 10-13. Gratis
Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3 D, Roskilde
Tilmelding på tanyalin@samtidskunst.dk.

fredag den 24. juni 2011

Play with clay - for store og små

Nyt kreativt oplevelseshus inviterer indenfor til inspirerende hæng-ud. I hjertet af Roskilde er græsrødder ved at skabe INSP! - et kreativt oplevelseshus. Et sted dedikeret til at inspirere mennesker gennem leg og eksperimenteren. Roskildes svar på Kødbyen med et stænk af Berlin danner midlertidig ramme om INSP!

Kig forbi den gamle slagteriskole, Køgevej 4-6 lige ved Roskilde Station og Føtex, mandag den 27. juni kl. 12-15 og se det nye sted i byen. DJ laver lydkulissen til kreativ leg med kilovis af ler og inspirerende hæng-ud.

torsdag den 23. juni 2011

Familiesøndag - Byvandring i børnehøjde

Kom med på en byvandring i børnehøjde i Roskilde om bygningskultur. Roskilde Museum har fokus på bygningskultur og fortæller sjove historier om Roskildes bygninger. For børn fra 6 år og opefter.

Søndag d. 26. juni 2011, kl. 13-15.
Entré: Børn har gratis adgang. Voksne 25 kr.
Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Gade 15-18, Roskilde

Kildemarked - Tadre Mølle

Kildemarkedet er en gammel tradition, som kendes tilbage til middelalderen. Her stimlede folk sammen på bestemte dage ved de hellige kilder. Oprindelig mødte man op ved kilderne for at blive helbredt ved at drikke af det hellige vand, men hurtigt udviklede der sig egentlige, tilbagevendende markedsaktiviteter på stederne, når store folkemængder stimlede sammen på bestemte dage. På Tadre Mølle har man for år tilbage genoplivet denne gamle tradition.

Søndag d. 26. juni 2011, kl. 10-16. Entré: Voksne 25 kr. Børn gratis
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

Kom med ned under jorden

Besøg den underjordiske Skt. Laurentii kirkeruin under Stændertorvet. Kom med når vi går under jorden og oplev et glimt af Roskildes middelalder. Mødested: på Stændertorvet foran turistkontoret. Arrangeret af Roskilde Museum.


I anledning af Særudstillingen "Iscenesat - boligen gennem 1000 år" inviterer Roskilde Museum til en række åbent hus arrangementer i fredede og bevaringsværdige bygninger i Roskilde.

Lørdag den 25. juni 2011, kl. 12 og 13. Gratis
Skt. Laurentii Kirkeruin, Stændertorvet, Roskilde

mandag den 20. juni 2011

Årets sjoveste cykeltur - Rock Ur Bike

Slip din kreative cykel-side løs og kom gratis på festival, når Rock Ur Bike ruller gennem Roskilde by med fest, musik og masser af flotte cykler. Rock Ur Bike bliver et spektakulært og anderledes cykelløb, hvor du  designer den mest sjove, vanvittige eller flotte cykel, og måske også matcher dig selv dertil.

Du og din cykel møder herefter op søndag den 26. juni kl. 12.00 på Stændertorvet i Roskilde midtby, hvor underholdningen starter.
Kl. 12.30 kører optoget af sted til tonerne fra Copenhagen Showbands 26 musikere. Efter et pit-stop på Musicon, rettes forlygterne direkte mod Roskilde Festival, hvor der er præmieoverrækkelse til de flotteste og mest fantasifulde cykler/udklædte.

Og præmierne er virkelig værd at gøre noget for: En dame- og en herrecykel fra Creme, en Christianiacykel og 4 x1 billetter til Roskilde Festival 2012 + festival t-shirts.
Alle deltagere, som har klædt sin cykel, og eventuelt også sig selv ud, får et endags-armbånd med fri adgang til at høre warm-up koncerterne på festivalen samme dag. Musikken starter kl. 15. Det bliver sjovt, fantasifuldt, festligt og så er det gratis! - hvad venter du på?

Rock Ur Bike er arrangeret i anledning af Roskilde Cykelår 2011. Bag eventen står Roskilde Kommune, Musicon og Roskilde Festival.
Se præmier og få inspiration på www.facebook.com/rockurbike. Her kan du også angive, at du deltager i begivenheden.

Søndag den 26. juni 2011, kl. 12. Gratis 

Sankt Hans i Roskilde

Selvom vejrudsigten ikke ser alt for lovende ud så kan vi ikke komme udenom at det er Sankt Hans aften på torsdag den 23. juni. Og der er en række forskellige arrangementer i Roskilde som byder på bål, midsommervise og forhåbentlig en fin lys sommeraften.

Arrangementet i Byparken i Roskilde byder på fakkeltog, kor, taler, midsommervisen og bål. Programmet starter kl.21. Bålet tændes ca. 22 og arrangementet slutter ca. 23.

Du kan også holde Skt. Hans på Gimle, Helligkorsvej 2, hvor der er gang i grillen og DJs der spiller. Fra kl.18.

I Jyllinge fejres Sankt Hans traditionen tro på Klinten hvor der fra kl.18 vil være DJ og bål fra ca. kl.21.

Rullende ungdomsklub i Viby

I denne uge ruller en ny ungdomsklub gennem Viby for de 14-18 årige. Over de næste 4 dage kan Vibys unge prøve at rappe, spille streetfodbold, prøve parkour samt danse streetdans.
Find arrangementet på Facebook - søg på Den Rullende Ungdomsklub.

Du kan også læse denne artikel om projektet.
http://www.sn.dk/Rullende-tilbud-til-unge-der-keder-sig/Roskilde/artikel/134505

torsdag den 16. juni 2011

Første løb i Roskilde BMX klub

Kom ud og oplev byens nye BMX baner og se masser af dygtige udøvere. Det er på lørdag den 18. juni på banerne ved Darup Idrætscenter.

Banerne indvieskl 12:30 med en officel åbningstale af Birgit Pedersen, formandfor Kultur og Idræt i Roskilde.
Kl.12:45 starter løbene og kl. 14:15 Semifinaler, A-og B- finale. Kl. 16:00 BMX Trails Show + Jam

Specielt i forbindelse med Åbningsløbet:
Det bliver en spændende dag fyldt med underholdning DJ-show og konkurrencer på klubbens trails-areal.
Der vil både være små og store kørere, drenge og piger, hold og individuelle.
OBS: Der henvises til at parkering ved Darup Idrætscenter.
http://www.roskildebmx.dk/

tirsdag den 14. juni 2011

Kom og se et kreativt oplevelseshus blive til

Kom og se det nye sted i byen - INSP! - søndag den 19. juni kl. 12-15.

'Her er INSP!' indbyder vi borgerne i Roskilde til at være med til at udvikle visionen om INSP! – et kreativt oplevelseshus.

INSP! byder på lidt af hvert på dagen. Ikke mindst en worldjazz koncert med, Alain Apaloo, en verdensstjerne i svøb. Restaurant Mumm serverer frokostlækkerier til musikken for kun 175 kr. (forudbestilles på insproskilde@gmail.com).

Vi åbner også for vores filmværksted og indbyder store børn og unge til kreativ workshop om, hvordan et fedt musisk-kreativt tilbud i INSP! Play til efteråret skal se ud. Et initiativ, som Roskilde Kommune og Foreningen Roskilde Festival støtter. Der er mulighed for at være med til at udvikle billedkunstneren Lilian Dørges finurlige insp-figur, lege med genbrugsmaterialer og besøge Roskildes midlertidige svar på flyvergrillen – INSP! Garden med udsigt til banen.

Vi ses på Køgevej 4-6 på søndag den 19. juni mellem kl.12-15. Læs mere om INSP! her: http://www.facebook.com/#!/INSPRoskilde

Dansk mølledag - Tadre Mølle

På mølledagen holder Tadre Mølle åbent hus, hvor der males korn i vandmøllen, og man kan fornøje sig med ture på de smukt anlagte stier eller indtage en forfriskning i møllegårdens cafe. Kl. 14 demonstreres møllegårdens nye vandenergianlæg.

Søndag den 19. juni 2011, kl. 11-16. Gratis.
Tadre Mølle - Museum og Naturcenter, Tadre Møllevej 23, Hvalsø

Tag en tur med veterantoget

Togene starter fra Hedehusgård station og kører til Fem Ege station ved Mosegård med seks stationer undervejs. Hedelands Veteranbane er Danmarks længste smalsporede veteranbane, beliggende i det naturskønne, rekreative område Hedeland Veterantog.

Søndag den 19. juni 2011
Afgange kl. 10.30, 11, 11.45, 12.30, 13.15, 14, 14.45 & 15.30.
Entré: Tur/retur: Børn (3-11 år) 28 kr. Voksne 56 kr

Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, Hedehusene
Læs mere her: http://www.ibk.dk/

Orienteringsløb for børn og familier

Prøv orienteringsløb i Boserup Skov. Baner i alle sværhedsgrader fra begynder til øvet og i længder fra 2 til 7 km. Der er altid instruktører fra klubben tilstede. Start mellem 13:00 og 13:30.

Lørdag d. 18. juni 2011, kl. 13. 
Børn/unge 10 kr. Voksne 20 kr. Ingen tilmelding

Busvendepladsen i Boserup Skov, Boserupvej 100, Roskilde
Arrangeret af Orienteringsklubben Roskilde - OK Roskilde.