mandag den 30. januar 2012

Lav dit eget fastelavnsris


Traditionen med at lave fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene. Den mere alvorlige side af sagen var førhen, at særligt fromme folk kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, for - rent fysisk - at minde børnene om Jesu lidelser. Denne korporlige afstraffelse er gud ske lov afskaffet i dag.
På Lejre Museum kan du i weekenderne 4.-5. februar, 11.-12. februar og 18.-19. februar fremstille dit eget flotte fastelavnsris. Pris for materialerne: 10 kr.

Alle dage mellem kl. 11-16. Entré: 10 kr.
Lejre Museum, Hestebjerggård, Orehøjvej 4 B, Lejre

fredag den 27. januar 2012

Slackline-anlæg i Folkeparken

Slacklining er en stærkt vanedannende balanceleg, hvor man går på brede liner, der er spændt blødt op. De allerfleste børn og voksne kan i løbet af en halv til en hel time lære at holde balancen og tage etpar skridt på linen. Når man først har fundet balancen, er det kun fantasien, der sætter grænser. Gå med bind for øjnene, hop, surf eller hvad du nu kan finde på. Slacklining er en hyggelig og social aktivitet i parken eller hjemme i baghaven og alle kan være med! Linerne kan du låne på Roskilde Bibliotek indenfor deres åbningstid.

Åbent hele døgnet. Året rundt og det er gratis. 
Folkeparken, Louisevej, Roskilde


http://roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=17467

Pixlgold - en skattejagt med smartphone


PIXLGOLD er action og konkurrence. Snyd de andre og scor al guldet! Det er en battle for 2 eller flere hold, hvor det går ud på at samle flest guldmønter. Det hold, der har flest guldmønter til sidst, vinder.


Man samler guldmønter ved at scanne QR-koder på de poster, der er spredt ud over Musicon-området. For at kunne spille, skal hvert hold derfor have en mobiltelefon med 3G-internet, kamera og et program til at scanne og læse QR-koder. Du kan læse mere om kravene til din mobiltelefon på www.pixlpark.dk. I bestemmer selv om jeres battle skal vare 20, 30 eller 45 minutter. Ingen tilmelding.

Åbent hele døgnet - året rundt. Gratis.
Musicon, Rabalderstræde 1, Roskilde
www.pixlpark.dk
www.musikcon.dk 

onsdag den 25. januar 2012

Barselscafe: Ring til vagtlægen, eller?


Dit barn får feberkrampe, forbrændinger eller noget i den gale hals - hvad gør du? Pernille Als, mor, tidligere brandmand og kvinden bag livreddende.dk, kommer og deler ud af mere end 20 års erfaring med førstehjælp. Hvem skal man kontakte når uheldet er ude? Og hvornår skal det ske, for at det ikke er for sent?

Onsdag d. 1. februar fra kl.10.

Praktisk info
Caféen åbner kl. 10 og oplæggene starter kl. 11. Der er fra caféen godt udsyn til barnevognene i gården. Der er høje stole, puslefaciliteter og mulighed for at få varmet flaske/mad. Sundhedsplejerske Betina Nyby vil være til stede fra kl. 11.15 til 12.30.

Billetter til barselscaféen skal købes på forhånd via roskildebilletten.dk. 
For 115 kr. får du en brunch med the, kaffe og juice som kan nydes under oplægget. 
www.gimle.dk 

Gimle for børn: Musen og solen

En musikalsk fortælling om en lille mus, der skal befri solen, som troldene har taget til fange. Musen og solen er en fortælling med symboler, humor og musikglæde. 2 superdygtige musikere tager børn og voksne med på en skøn rejse. Kom med!

Søndag den 29. januar 2012, kl. 14. 

Entré: 80/40 kr for medlemmer.


Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde
www.gimleforborn.dk 

Børneteater: Muldvarpen og huset der kom og gik

Huset er fyldt med bøger, der er fulde af billeder og historier, som muldvarpen langsomt får øjnene op for. En forestilling om at se og mærke verden, også de verdener der ikke ligner ens egen. Muldvarpen bor trygt i sin mørke hule under jorden, indtil den en morgen opdager, at et hus er landet oven på dens muldvarpeskud.  

For børn fra 3-8 år og forældre.  


Lørdag den 28. januar 2012, kl. 10.15-10.50 & 11.30-12.05. 

Entré: 20 kr.
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

www.roskildebib.dk

Babyrytmik - ledige pladser


Kom og syng, leg, spil, sans og dans!
Rytmik udvikler barnets motorik, balance, sprog, rytmesans og meget mere! Underviseren er den knalddygtige Camilla Tiedt Frith.

Hold for børn og deres voksne:
Torsdage kl. 8.30-9.15, 1-årige
Torsdage kl. 9.20-10.05, 6-12 mdr.
Torsdage kl. 10.10-10.55, 2-6 mdr.
Periode: 19. januar - 31. maj 2012.
Pris: 460,- kr. (+ 50,- kr. for førstegangstilmeldte)

Tilmeld og læs mere på www.roskildemusiskeskole.dk

fredag den 20. januar 2012

Gimle for børn: Krauka

Kom med til sæsonens første Gimle for Børn arrangement. En skøn koncert med Krauka. Der er dømt tidsrejse for øjne og ører når Krauka i ægte vikingestil stiller op med lyrer, håndtrommer, skalmejer, en fem-strenget bas og islandske kvad og giver børn og forældre et unikt, musikalsk besøg 1000 år tilbage i tiden. 

Anbefalet alder: 5-8 år. 
Søndag d. 22. januar 2012, kl. 12-13. (Entré: 80 kr/40 kr for medlemmer) 
Gimle for Børn, Helligkorsvej 2, Roskilde.
www.gimleforborn.dk 

Kom til INSP! Play By Day 2012



Er du mellem 9 og 14 år? Har du masser af ideer? Har du lyst til at lave musik, film, teknik og events -­ og hygge?
Så kom på INSP! fem onsdage kl. 15-­18!

INSP! er et kreativt oplevelseshus på det gamle skoleslagteri på Køgevej. Her arbejder professionelle og frivillige sammen om at skabe oplevelser for både børn, unge og voksne. På  www.youtube.com/INSPRoskilde kan du se, hvad kreative børn og voksne allerede har lavet i efteråret 2011.


Thorbjørn og Andreas åbner musik-­ og filmværkstederne på INSP! for leg og eksperimenter. De tager jer gennem en vild idéudvikling og guider jer gennem det sjove arbejde med at gøre idé til virkelighed.

8. februar Vi vrider hjernen for en masse ideer
15. februar Vi vælger den bedste idé og går i gang
29. februar Vi arbejder på vores installation
21. marts Vi fortsætter arbejdet med installationen
11. april Vi går til Kino og sætter vores installation op
13. april Vi tager imod, når hele byen kigger forbi
vores installation ved Kino

Vi mødes hver gang på INSP! (den gamle slagteriskole), Køgevej 4-­6 lige ved stationen/Føtex.
Du tilmelder dig på mail@insp-­roskilde.dk senest den 1. februar. Husk at skrive dit fulde navn, adresse,
telefonnummer og fødselsdato. Det koster kun 300 kr. at være med i det hele. Beløbet indbetales på kon-­
tonr. 0525 og reg. nr. 270195.

Er der noget mere du vil spørge om kan du skrive til Thorbjørn eller Andreas: mail@insp-­roskilde.dk
Se mere på www.insp-­roskilde.dk og find begivenhederne på www.facebook.com/INSPRoskilde

fredag den 13. januar 2012

Merlin - børneteater 8-99 år.

Det er en underlig dreng. Just som han tror, han ikke er nogen som helst, er han en af verdens største troldmænd. Han møder Vivian- et ikke særligt behageligt møde.På trods af deres forskelligheder udvikler der sig et venskab.

"...et dejligt pletskud af en forestilling. En livsbekræftende sag, hvor man i løbet af en times tid får en fin historie...En psykologisk vitaminpille der går rent ind hos aldersgruppen" 5 stjerner af 6


Køb billet her eller i døren på dagen.
Søndag d. 15. januar 2012, kl. 14. Entré: 75 kr.
Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 10, Roskilde

torsdag den 12. januar 2012

Gør en god gerning

Hjælp din bedste og støt din næste! Din Danmarks Indsamling til børn på flugt i Afrika

Nu kan du kan gøre noget godt for andre! DR Ramasjang, landets børnebiblioteker og LEGO Fonden samler ind til Danmarks Indsamling sammen med dig!

Hvis DU gør en god gerning, giver LEGO Fonden 25 kroner, som støtter afrikanske børn på flugt.
25 Kr. for hver god gerning! Så bare kom i gang! :)

Sådan gør du:
Print skemaet her
Gør en god gerning og aflever så skemaet på dit bibliotek senest 31. januar 2012 (ét skema for hver god gerning)

Resultatet af indsamlingen kan ses på DR1 fredag den 03. februar 2012.

tirsdag den 10. januar 2012

Sneøjne - børneteater for de 1-4 årige

SneØjne er en danseforestilling, der udforsker børns oplevelse af verden. 1-4-årige børn er vant til at tage alting ind og har en fordomsfri tilgang til verden.

Forestil dig, at du vågner en morgen til et uberørt snedækket landskab. Verden er ny og fin og ren. Alt ser anderledes ud, og der er en særlig stemning af hemmelig poesi. Du ser verden med andre øjne, med SneØjne. I forestillingen deler vi barnets undren, når det første gang oplever sne.

Arrangeret af Roskilde Teater www.roskildeteater.dk  
Køb billet her

Lørdag den 14. januar 2012, kl. 15 & 16.
Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 10, Roskilde 

mandag den 9. januar 2012

Computerleg - for de mindste

Vi tager udgangspunkt i børnebibliotekets linksamling af spil for de mindste på roskildebib.dk/boern.
Prøv nogle af de mange spil på nettet, der henvender sig til mindre børn. Vi hjælper gerne med at komme igang.

Sted: Netværkstedet på Roskilde Bibliotek

Torsdag den 12. januar 2012, kl. 09.30-10.30. Gratis.
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde


onsdag den 4. januar 2012

Find vej i Roskilde

"Find vej i Roskilde" er en anderledes tur i det historiske Roskilde. En skattejagt, hvor gevinsten er sund og sjov motion, historisk indsigt og måske ny viden. Hensigten er, at få flere ud at orientere og bevæge sig, og at give et anderledes tilbud om indsigt i Roskildes kulturarv.

Folderen kan bruges i skolerne og af familier og turister i fritiden.

Læs mere på www.roskildebib.dk/lokalhistorie/findvej fra din mobil eller computer.

Lektiehjælp


Lektiehjælp
Børnebibliotekets lektiecafe starter op igen på tirsdage kl. 14.30 - 16.30. Første gang er tirsdag d. 10. januar 2012. Vi sidder på Roskilde Bibliotek i Børnebiblioteket. Har du brug for hjælp til dine lektier så kig forbi.

Lektiehjælperne er alle frivillige fra Red Barnet Ungdom. 

Gimles forårsprogram 2012

Så er Gimles forårsprogram for 2012 klar. 
Første arrangement er søndag den 22. januar hvor Krauka spiller en forrygende vikingekoncert.

tirsdag den 3. januar 2012

Gimle for Børn søger nye engagerede frivillige

Har du lyst til at give en hånd med ved Gimle for Børns arrangementer eller har du nye gode ideer til programmet? Så læs her en opfordring fra foreningen der søger nye aktive forældre.


I Gimle for Børn glæder vi os til tage hul på en ny sæson med rigtig mange gode kulturoplevelser for hele familien. Har du også lyst til at være med til at planlægge, arrangere og/eller afvikle sjove arrangementer for børn, så har vi altid plads til nye frivillige kræfter i Gimle for Børn. Som frivilllig i Gimle for børn er du med til at skabe spændende og sjove arrangementer for børn sammen med andre forældre. Har du lyst til at være med, eller måske bare til at høre mere om hvad det indebærer at være frivillig, så holder vi et møde på torsdag den 5. januar på café Drudedahl  kl 20 (normalt mødes vi naturligvis på Gimle, men der er ferielukket).

Du kan også skrive en mail på pip@gimle.dk - Gimle for Børns forårssæson starter med en forrygende koncert med Krauka søndag den 22. januar kl.12.

mandag den 2. januar 2012

Start året med et orienteringsløb i Boserup Skov


Hver lørdag kan alle løbe orienteringsløb i Boserup skov. Der er et introduktionsprogram for nybegyndere, og et varieret udbud af baner. Der er baner for børn og uøvede (let), baner for de der vil prøve lidt mere (mellemsvær) samt for mere øvede løbere (svær). Løbene er det ideelle sted at prøve orienteringsløb.


Lørdag den 7. januar fra kl.13.
Startsted: Parkeringspladsen ved Boserup Efterskole (Det gamle Sanatorie). Starten ligger ca. 100 meter øst for parkeringen. Følg snitzlingen (de farvede bånd der hænger på buske og træer).


Der tilbydes følgende baner:
2-3 km introduktionsbaner
4-7 km mellemsvær
4-7 km svær
Specialbaner for dem der vil mere.

Pris: 20 kr for voksne, 10 kr for børn u. 12 år
Gratis for medlemmer af OK Roskilde
http://www.okr.dk/

Anno Anni - børneteater 2-6 år

En fødselsdagsfest: Der skal gøres rent, inviteres gæster, bages, pyntes og gøres klar.Og der skal tændes lys.
Hvor gammel er du? Det er en forestilling med " glas, potter, pander, klip, sang, snore med alting på." I en gennemkoreograferet og legende form hyldes livet, festen, minderne og rejsen gennem livet.

Lørdag den 7. januar 2012, kl. 14.30 og kl. 15.45. (Entré: 60 kr) Billetter købes her.

Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 10, Roskilde.
http://www.roskildeteater.dk/

Svæv, gyng og leg i Hedeland

I Hedeland åbnede i sommers en stor naturlegeplads med masser af muligheder for timers god leg. Nu da vinteren ikke er så hård kan området sagtens benyttes. Man kan køre dertil i bil eller med bus 600S. Her kan du kan lege, dyrke motion, spise din medbragte mad i naturen eller tilberede din mad på en af de grill, der er opstillet ved opholdsbygningen.


På området er der en 1,3 km lang friluftsfitnessbane, petanquebane, gyngestativer, "klatreskov" og svævebane.

Der er adgang til toilet på p-pladsen.