tirsdag den 17. juli 2012

Jeg holder ferie de næste uger, så bloggen opdateres ikke.
For info om børnearrangementer i Roskilde i sommeren hold da øje med:

www.kulturbasen.dk
www.roskilde.dk/sjovferie
www.roskildebib.dk
www.roskilde.dk

Rigtig god sommer!

torsdag den 12. juli 2012

Veterantoget i Hedeland


Tog afgår fra HEDEHUSGÅRD station mod Fem Ege station med fem stop undervejs. Hver anden afgang er fortrinsvis med damptog, første gang kl. 11.

Hedelands Veteranbane tilbyder en i alt 10 km lang togtur gennem det tidligere grusgravsområde der gennem snart 30 år, er omdannet til et herlig rekreativt område, med masser af natur og dyreliv. Tag madkurven med på turen og nyd en picnic i det fri, der er borde og bænke i lergraven. En tur med jernbanen er uforglemmelig oplevelse for nogen, og et gensyn, med minder fra en svunden tid, for andre.

Cykler og barnevogne kan såfremt der er plads i toget medtages gratis. Toget kører alle søndage frem til 9. september.
Afgang kl. 10.30, 11, 11.45, 12.30, 13.15, 14, 14.45 & 15.30.
Pris: Voksen: tur/retur 60 kr. Barn (3-11 år): tur/retur 30 kr.

Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, Hedehusene
www.ibk.dk 

onsdag den 11. juli 2012

Sommer på Vikingeskibsmuseet


På Vikingeskibsmuseet kommer du tæt på vikingerne og deres skibe. I sommeren er der særlige aktiviteter for børn og voksne både i Vikingeskibshallen og på Museumsøen.

Værksteder for børn! På Museumsøen ligger Tunet med aktiviteter for både store og små børn. Alle dage vil museets formidlere hjælpe børn med at slå mønter, male vikingeskjolde, dekorere torshamre af tin og lave smykker af farvestrålende perler.
De mindste børn kan kravle om bord i kravlegården, der er formet som et vikingeskib, og lege med trælegetøj, der er inspireret af fund af legetøj fra vikingetiden.

Bådebyggerens værksted
Bådeværftet bygger et vikingeskib. Kom i lære på bådebyggerens værksted og arbejd med frisk egetræ og vikingernes værktøjer! Både børn og voksne kan arbejde side om side med den professionelle bådebygger og selv prøve kræfter med økse, kniv, høvl og skebor.

Hver dag frem til søndag den 12. august 2012
, kl. 10-17.
Entré: Voksne: 100kr. Børn u.18 år:Gratis
Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, Roskilde

Flinteværksted på Roskilde Museum

Kom med til stenalderworkshop i museets hyggelige gård. 

Museumsinspektør og flintesmed Søren Moses vil fortælle om stenalderens hverdag og om hvordan menneskene dengang klarede sig ved hjælp af en særlig indsigt i naturen og dens mange muligheder. Der slåes ild med ildsten og flinthåndværket demonstreres.

Der være mulighed for at deltage i forskellige værkstedsaktiviteter så som flinthugning, smykkefremstilling og skæftning af flintknive 

Torsdag og fredag den 12.-13. juli 2012, kl. 11-16. Gratis.
Roskilde Museum, Sankt Ols Gade 18, Roskilde

Rosa & rødderne fra Rouladegade

Kom og vær med til at bage en kage med Rosa, når hun tager rødderne fra Rouladegade med og spiller kagekoncert med sangene fra det populære børneprogram på DR1 "Rosa fra Rouladegade". Ingen tilmelding. Sille og Palle bl.a. kendt fra Djanzz har skrevet musikken og spiller op til kagefesten, så smør danseskoene med flødeskum og gør dig klar til at synge, bage og tromme sammen med Rosa og rødderne fra Rouladegade. 

Hjemmeside: www.roskildebib.dk 
Torsdag d. 12. juli 2012, kl. 10-ca. 10.50. Gratis.
Folkeparken, Louisevej, Roskilde

Tur med hestevogn i Roskilde by

Har du lyst til at opleve Roskilde på en anden måde? Så kom ned i Lützhøfts Købmandsgård og få en tur rundt i Roskilde bys gader med hestevogn. Et sjældent syn i dag, men helt almindeligt i gadebilledet for 75 år siden. 

Vognen har plads til 12 voksne eller en børnegruppe med 14-15 børn (med 1- 2 voksenledsagere). En tur tager ca. 20 min.

Det er muligt at booke særligt ønskede afgange ved telefonisk henvendelse til Købmandsgården på 4635 0061. Ellers blot deltagelse ved fremmøde 

Alle dage frem til den 20. juli, mellem kl. 10-15. 
Pris: Børn 15 kr. Voksne 25 kr. Der betales for turen til kusken.
Lützhøfts Købmandsgård, Roskilde Museum, Ringstedgade 6-8, Roskilde

mandag den 2. juli 2012

Brydning for børn

Hver torsdag i sommerferien har du mulighed for at lære mere om sporten og prøve at bryde med andre børn og unge. Kom i shorts og T-shirt, samt medbring noget at drikke. Ingen tilmelding. 

Brydning er en ikke voldelig kontaktsport. To personer bryder sammen, og det gælder om at få modstanderens skuldrer i madrassen.

Har du yderligere spørgsmål omkring arrangementet, så ring til Mike Sidenius på tlf. 28447612 


Torsdag den 5. juli 2012, kl. 14-16. Gratis. 
Roskilde Brydeklub, Eriksvej 21, Roskilde

Koncert i Folkeparken - Dyr i Drift

Sjove dyresange for store og små og unge og grå. Børenemusikorkesteret "Dyr i Drift" har udgivet 4 cd'er, samt spillet over 150 koncerter rundt i landet, men det er første gang, de giver koncert i Roskilde. Tag med på en dyresafari i orkestrets store sangkatalog, hvor du på en sjov måde kan lære om dyr fra hele verden. 


Læs mere på www.dyridrift.com 
Hjemmeside:www.roskildebib.dk 


Torsdag den 5. juli 2012, kl. 10-11.
Folkeparken, Louisevej, Roskilde

Biavl for børn

Besøg vores skolebigård i grupper. Her ser vi et bistade og fortæller om bierne og deres virksomhed i blomsterne, om deres nytte som bestøvere af den vilde flora, frø og frugtavl. Tilmelding på tlf. 56143934. Bekræftelse nødvendig før fremmøde. 

Bidragt til børn og voksne findes, lange bukser anbefales. Man må gerne tage madpakke med 
Tirsdag d. 3. juli 2012, kl. 10-ca.12. (Fri entré) 
Skolebigården i Roskilde, Ringstedvej 79, Roskilde