onsdag den 7. oktober 2009

Så er Sjov Ferie programmet på gaden

Alle efterårsferiens børne- og ungdomsarrangementer er nu samlet i en Sjov Ferie folder, der er uddelt til alle børn i Roskilde. Mange af Roskildes kulturinstitutioner og foreninger har lagt sig i selen for at præsentere en række inspirerende tilbud til børn og deres familier. Programmet indeholder alt lige fra historiefortælling, etnisk madskole, træfældning og motionsløb til inspirerende workshops, udstillinger, babyjazz og medlevende børneteater. Alle Roskildes børn er inviteret til at prøve kræfter med nye aktiviteter og anderledes tilbud, så efterårsferien bliver sjov og spændende. Se i programmet, hvor og hvordan man eventuelt skal tilmelde sig og købe billetter. Sjov Ferie er Roskilde kommunes ferietilbud til børn i alderen 6-16 år. Efterårsprogrammet er uddelt til alle skolebørn i Roskilde Kommune og kan hentes på Roskilde Bibliotekerne, Turistbureauet og Borgerservice. Alle programændringer kan ses på www.kulturbasen.dk, der opdateres løbende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar