fredag den 9. december 2011

Jul i den gamle købmandsgård

Oplev den autentiske julestemning når Roskilde Museum indbyder til jul i den gamle købmandsgård. Årets juleweekend i Lützhøfts Købmandsgård er sprængfyldt med hygge og oplevelser for store og små. 
Lørdag den 10. og søndag d. 11. december 2011 fra kl. 10-15. Gratis. 
Lützhøfts Købmandsgård, Roskilde Museum, Ringstedgade 6-8, Roskilde

Lysets Fest på Vikingeskibsmuseet


Prøv masser af sjove aktiviteter: Rul dit eget vokslys - Lav en kæde af smukke glasperler - Klip en julegris - Skriv julekort med Runer -
Fold et lysskib - Lav julepynt med bl.a. naturens materialer.

Museets formidlere fortæller om vikingernes jul og traditioner.

Lysfest i lokalerne på øen og i Vikingeskibshallen. Lørdag og søndag den 10.-11. december mellem kl.10-16.
Entre: Gratis adgang til Museumsøen og Aktivitetshuset.
Entré til Vikingeskibshallen: Voksne 70 kr. Børn og unge til og med 17 år Gratis.

tirsdag den 6. december 2011

Julemarked på Roskilde Havn


Lørdag den 10. december og søndag den 11. december - fra kl.10.00 til 17.00.
Julemanden anløber Roskilde Havn begge dage klokken 13.00 og bagefter er der dans om juletræet. Besøg Grønlandskajen og smag en skål suppe og gør et kup i en af de mange forskellige stader.

Æbleskiver, glögg, kaffe, te, sodavand og øl fra Gourmet Bryggeriet - alt hvad hjertet begærer. En weekend med gode oplevelser for hele familien  

Gimle for børn: Inspirerende julebanko



Gå ikke glip af vores traditionelle bankospil og billedlotteri, som i år præsenteres i en ny og anderledes inspirerende udgave. Masser af flotte gevinster. Arrangeret af Gimle for Børn.

Søndag d. 11. december 2011, kl. 12-14. (Entré: 50 kr)
Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde

Folkeparkens motionsløb - Nissehueløb

Husk nissehue. Vi byder velkommen til motionsløb i Folkeparken i et let terræn og skønne omgivelser i Roskilde centrum. Arrangeret af Løb for Livet.
 
Søndag den 11. december 2011, kl. 10. (Pris: 10 kr) 
Folkeparken, Louisevej, Roskilde

ROSlive - Rollespil i hyrdehøjskoven

Roskilde Rollespilslaug ROS afholder ROSlive, kom og vær med, det bliver super sjovt. 


Hvem må være med?
Kampagnen er for spillere i alderen 10 og opefter. Kommer man som en gruppe SKAL man kontakte en arrangør senest en uge før spilgang.

Man skal selv med bringe mad, dog vil der være suppe i vinter-perioden til at holde kulden ude. Så det anbefales at have en madpakke med.

Lørdag den 10. december 2011, kl. 10-16. 
Entré: 50 kr. Medlemmer gratis adgang. Husk madpakke.
Hyrdehøjskoven, Hyrdehøj 90, Roskilde

Juletoget kører i bymidten


Roskildes populære juletog kører alle dage mellem kl.12-17 til og med 23. december.
Afgang fra Stændertorvet. Der er afgang fra Stændertorvet ca. 3 gange i timen. Arrangeret af Roskilde Stjernebutikker.
Entré: Børn 10 kr. Voksen 20 kr.
Stændertorvet, Roskilde