Viser opslag med etiketten Entré. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Entré. Vis alle opslag

fredag den 16. marts 2012

Spring sproget frem


Kom og leg, syng og ryst sproget i gang. Lotte Salling viser os hvordan vi kan lære sprog igennem motorisk træning, sjove balancelege og rim, remser og rytmik.


Søndag d. 18. marts 2012. 

Fra kl. 12 – 13 (3 – 4 år), 

Fra kl. 13 – 14 (5 – 7 år).  

Pris/medlemspris: 50/25 kr.

onsdag den 20. juli 2011

Tag en tur med veterantoget

Togene starter fra Hedehusgård station og kører til Fem Ege station ved Mosegård med seks stationer undervejs. Hedelands Veteranbane er Danmarks længste smalsporede veteranbane, beliggende i det naturskønne, rekreative område Hedeland Veterantog.

Veteranbanen tilbyder en i alt 10 km. lang togtur gennem det tidligere grusgravsområde, der gennem snart 30 år er omdannet til et herlig rekreativt område, med masser af natur og dyreliv.

Tag madkurven med på turen og nyd en picnic i det fri, der er borde og bænke i lergraven. En tur med jernbanen er uforglemmelig oplevelse for nogen, og et gensyn, med minder fra en svunden tid, for andre.

Fra kl. 11 og frem er hvert andet tog fortrinsvis damptog.

På Stenager trinbræt har vi direkte forbindelse med Brandhøjbanens minitog.
Cykler og barnevogne kan såfremt der er plads i toget medtages gratis.

Søn. d. 24. juli 2011, kl. 10.30, 11, 11.45, 12.30, 13.15, 14, 14.45 & 15.30.
Entré: Tur/retur: Børn (3-11 år) 28 kr. Voksne 56 kr
Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, Hedehusene

tirsdag den 14. juni 2011

Tag en tur med veterantoget

Togene starter fra Hedehusgård station og kører til Fem Ege station ved Mosegård med seks stationer undervejs. Hedelands Veteranbane er Danmarks længste smalsporede veteranbane, beliggende i det naturskønne, rekreative område Hedeland Veterantog.

Søndag den 19. juni 2011
Afgange kl. 10.30, 11, 11.45, 12.30, 13.15, 14, 14.45 & 15.30.
Entré: Tur/retur: Børn (3-11 år) 28 kr. Voksne 56 kr

Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, Hedehusene
Læs mere her: http://www.ibk.dk/

torsdag den 20. januar 2011

Barselscafe: Balance mellem privat- og arbejdsliv

Familieterapeut og -rådgiver Lone Carmel (relazion.dk) vil fortælle hvordan man får balance mellem privat- og arbejdsliv, herunder den første tid efter endt barsel, hvor den nye familie skal tackle, at begge forældre er tilbage på arbejde og den lille skal passes. Tirsdag den 25. januar kl.10.

PRAKTISK INFO
Caféen åbner kl. 10, oplæggene starter kl. 11. Der er fra caféen godt udsyn til barnevognene, der er høje stole, puslefaciliteter og mulighed for at få varmet flaske/mad. Sundhedsplejerske Helle Sørensen vil være tilstede fra kl. 11.15 til 12.30.

Som noget nyt skal billetter til arrangementerne købes på forhånd via roskildebilletten.dk. For 115 kr. får man udover et spændende oplæg også brunch med the, kaffe og juice ad libitum. Hvis arrangementet ikke er udsolgt, sælges billetter i døren.

http://www.gimle.dk/

fredag den 10. december 2010

Gimle for børn - Poetisk Julebanko

Banko Erna skaber skøn jysk andespilsstemning og krydrer med poesi for både store og små. Tag din klasse, din familie og dine bankobrikker med. Med lidt held går du hjem med fine præmier - eller bare et godt rim til en god jul. Tag din klasse, din familie og dine bankobrikker med. Med lidt held går du hjem med fine præmier - eller bare et godt rim til en god jul.

Alder: 4 år+
Søndag den 12. december 2010, kl. 12.
Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde - http://www.gimleforborn.dk/

torsdag den 4. november 2010

Kamæleon-koncert: Body Rythm Factory

Der er svedige beats på kroppen, spande og kasser, som flyver gennem luften, når Body Rythm Factory slipper rytmerne løs. Vær klar til at klappe med!

Arrangeret af Gimle for Børn.

Søndag d. 7. november 2010, kl. 12.
Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde - www.gimleforborn.dk

tirsdag den 5. oktober 2010

Asguer Zap Teatershow viser "Hov hov....nå"

Hvor stor er lille? Er det altid bedst at få det, der er størst?
Eller kan man også få noget ud af det, som er småt?
Hvem narrer hvem? Dette behandles på en sjov, musikalsk og artistisk måde i en hyldende mor-som historie. For de 3-9 årige.

Sted: Jyllinge Skoles Teatersal.
Torsdag d. 7. oktober 2010, kl. 15-15.40. Billetter kan købes på Jyllinge Bibliotek - www.roskildebib.dk

tirsdag den 14. september 2010

Gimle for børn - Master Fatman & Jazzskolen

Hvad er Jazzen for en fyr? Hvordan smager den og hvordan bliver man venner med den? Master Fatman giver et bud sammen med sine brasilianske venner! Vi sætter brede smil, vuggende hofter og øreguf på skemaet. Fra 3 år.

http://www.gimleforborn.dk/
Søndag den 19. september 2010, kl. 12. Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde

mandag den 30. august 2010

Børneteater: Takt & Tone


To læremestre inviterer indenfor for at dele ud af deres store viden om "hvordan mange der er samlet på et sted, bør forholde sig for at vise mest mulig hensyn til hinanden".
Men ak! Man kan have de bedste hensigter og alligevel kan det gå galt. Alligevel tør vi godt sige, at "Takt og tone" rækker det unge publikum et kærligt spark og en musikalsk flyvetur på deres videre færd ad livet landevej. For børn fra 4 - 9 år og forældre.

Lørdag d. 4. september 2010, kl. 11-11.40.
Entré: Børn 20 kr. Voksne 20 kr.
Billetter kan købes på Roskilde Børnebibliotek

Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14 - http://www.roskildebib.dk/

mandag den 8. februar 2010

Børneteater: Boris og den glade løve

Asguer Zap Teatershow opfører historien om Den glade løve. Den finurlige musikant Boris elsker at spille musik, men allerbedst er han til at fortælle historier, især den om den glade løve, der lærer at spille på tuba. For børn fra 3-9 år og forældre. Arrangeret af Jyllinge Bibliotek. Torsdag d. 11. februar 2010 kl. 15-15.40. Entré: 20 kr. Billetter kan købes på Jyllinge Bibliotek http://www.roskildebib.dk/. Spiller på Jyllinge Skole, Planetvej 30, Jyllinge

fredag den 5. februar 2010

Jorden Rundt: Australien

Kom med Down Under for at høre lyden af Australien. Didgeridoo Denmark spiller på stammerne fra eucalyptustræer - måske verdens ældste musikinstrument. Koncerten byder på en kreativ overraskelse og muligheden for at prøve selv. Søndag den 7. februar kl.12. Læs mere http://www.gimleforborn.dk/

fredag den 29. januar 2010

Børnekoncert med Stine Michel

Tag på en eventyrlig rejse i Stine Michels musikfortælling Ønskeegen om Idas rejse gennem skoven. Musikken er bygget op om magiske remser og tilsat 12 nye, fantasifulde sange fulde af farver, billeder og rytmer. Vejl. alder: 4-10 år. Søndag d. 31. januar 2010, kl. 12.  Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde. http://www.gimleforborn.dk/

torsdag den 21. januar 2010

Slikværksted - risiko for ondt i maven...



Kom med når Billedskolen og Gimle for børn inviterer til kreativt slikværksted. Kan du bygge huset fra Hans & Grete eller Willy Wonkas Chokoladefabrik? Det kan være svært at holde fingrene væk. Kom til Gimle for børn på søndag den 24. januar kl.12. Læs mere på http://www.gimleforborn.dk/

onsdag den 28. oktober 2009

NYT I ROSKILDE - Clubbing for de yngste teenagere...



Søndag eftermiddag byder på nyhed på Gimle: Lions Clubbing – chill, dance og hiphop for de helt unge. Nyt tilbud til helt unge på Gimle søndag den 1. november kl. 16-19, hvor dørene kl. 15.30 åbnes til Lions Clubbing. Målgruppen er 5. til 8. klasse, som får både chill out i bløde møbler, dans og koncert for kun 30 kr., fordi Lions Club støtter initiativet. Instruktører fra Team Musta (Talent 09) varmer op til koncert, hvor alle kan lære lækre moves, inden DJ Turkman Souljah og rapperen MC Zaki med eget band går på scenen for at levere hiphop på både dansk, engelsk og arabisk og med snert af både reggae og soul.

Foto: MC Zaki, beatboxer, rapper og producer med to anmelderroste albums ” MusikMozaik” og "Life, Love & Resistance". MC Zaki gæster søndag Gimle sammen med DJ Turkman Souljah bl.a. kendt som DJ for Outlandish og prishøster til DJ-konkurrencer, hvor han bl.a. er 3 x Danmarksmester, 5 x Skandinavisk mester, samt Europamester.

Dermed er det muligt for de helt unge at smage på dét, der er ideen i Lions Clubbing - nemlig kulturoplevelser som del af en blid introduktion til dét at gå i byen. Foruden Lions Club støtter også Kulturintegrationspuljen og Gimle arrangementet, der har Around som musikalsk medarrangør. Billetsalget er sket gennem klubberne i Roskilde Kommune. Restbilletter sælges i døren søndag, men husk sygesikringsbevis. I baren kan købes sodavand og alkoholfrie drinks til en 20´er.

Historier og musik fra Mali med Moussa Diallo

Kamæleon koncert: Moussa Diallo Trio. Der var engang - En koncert med sange og historier fra Mali i Vestafrika. Det er nat i Mali. Stjerner og måne oplyser himlen, og i landsbyen Koulikoro får børnene fortalt eventyr. Oplev starten på en musikalsk jordomrejse, hvor Moussa Diallo Trio gennem en række musikeventyr levendegør ældgamle traditioner og genskaber den magi, Moussa Diallo selv oplevede som barn. Til koncerten har Moussa digtet videre på en række sjove og humoristiske eventyr, som han fik fortalt som barn. Efter koncerten vil der være en kreativ overraskelse for børn og forældre.
Søndag den 1. november 2009, kl. 12. Entré: Børn 80 kr. Voksne 80 kr. Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde. www.gimle.dk/pip

mandag den 26. oktober 2009

Teater for de små i Viby

Jytte Abildstrøm's Teater viser "Bytte Bytte Købmand". En forestilling med remser, sange og vers frit efter eventyret "Hvad fatter gør". For børn fra 3-6 år. Om dit og mit og vort. Om at synge og gi' bort. Om at låne eller dele halve og det hele. Et stykke med remser og vers og glad musik på kryds og tværs. Fredag den 30. oktober 2009, kl. 15.30-16.05. Entré: Børn 20 kr. Voksne 20 kr. Billetter kan købes på Viby Bibliotek. Viby Bibliotek, Tofthøjvej 11, Viby Sjælland

onsdag den 21. oktober 2009

Børneteater: Tab & Vind

Familieforestilling til børn fra 5 år. Der var engang et land, hvor ALT gjaldt om at vinde. Og hvis man ikke vandt, så tabte man. De, der vandt, hed vinderne. Og de, der tabte, hed taberne. Men så en dag... Findes der måske andre muligheder?
Søndag den 25. oktober 2009, kl. 14.30-15.20. Entré: 75 kr. + gebyr. Billetnet: 70 15 65 65 Spillested: Ungdommens Hus, Parkvej 5, Roskilde. www.roskildeteater.dk

Halloween for børn


En uhyggeligt hyggelig søndag på Gimle! Gimle for Børn inviterer til en hyggelig halloween i uhyggelige omgivelser med spindelvæv, edderkopper, flagermus, hekse og spøgelser. Forældre og børn kan sammen lave græskarlygter, og cafeen byder på ægte ækel halloween mad. Kom hvis du tør! Vejledende alder: 3 år til 12 år.
Søndag den 25. oktober 2009, kl. 12. Entré: 50 kr. Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde. www.gimle.dk/pip

tirsdag den 20. oktober 2009

Børneteater i Jyllinge

De to uhyrer
En forestilling om 2 uhyrer der er uenige - så meget at de begynder at råbe af hinanden. For børn fra 3-9 år. Billetter kan købes på Jyllinge Bibliotek. Arrangeret af Jyllinge Bibliotek.
Torsdag den 22. oktober 2009, kl. 15-15.50. Entré: Børn 20 kr. og voksne 20 kr. Spiller på Jyllinge Skole, Planetvej 30, Jyllinge.

mandag den 12. oktober 2009

Skumringsvandring

Sagn og historier fra Roskilde for børn og voksne. Guidet skumringsvandring i Roskilde i efterårsferien. Roskilde Turistbureau letter på låget til en skattekiste af fantastiske sagn og mystiske historier fra Roskildes fortid. Tirsdag den 13. oktober 2009, kl. 17-18.30. Entré: Børn 7år og opefter 40 kr. Voksne 65 kr. Billetter kan bestilles i forvejen. Ring på 46 31 65 65. Mødested ved Turistbureauet, Stændertorvet 1, Roskilde.