fredag den 9. december 2011

Jul i den gamle købmandsgård

Oplev den autentiske julestemning når Roskilde Museum indbyder til jul i den gamle købmandsgård. Årets juleweekend i Lützhøfts Købmandsgård er sprængfyldt med hygge og oplevelser for store og små. 
Lørdag den 10. og søndag d. 11. december 2011 fra kl. 10-15. Gratis. 
Lützhøfts Købmandsgård, Roskilde Museum, Ringstedgade 6-8, Roskilde

Lysets Fest på Vikingeskibsmuseet


Prøv masser af sjove aktiviteter: Rul dit eget vokslys - Lav en kæde af smukke glasperler - Klip en julegris - Skriv julekort med Runer -
Fold et lysskib - Lav julepynt med bl.a. naturens materialer.

Museets formidlere fortæller om vikingernes jul og traditioner.

Lysfest i lokalerne på øen og i Vikingeskibshallen. Lørdag og søndag den 10.-11. december mellem kl.10-16.
Entre: Gratis adgang til Museumsøen og Aktivitetshuset.
Entré til Vikingeskibshallen: Voksne 70 kr. Børn og unge til og med 17 år Gratis.

tirsdag den 6. december 2011

Julemarked på Roskilde Havn


Lørdag den 10. december og søndag den 11. december - fra kl.10.00 til 17.00.
Julemanden anløber Roskilde Havn begge dage klokken 13.00 og bagefter er der dans om juletræet. Besøg Grønlandskajen og smag en skål suppe og gør et kup i en af de mange forskellige stader.

Æbleskiver, glögg, kaffe, te, sodavand og øl fra Gourmet Bryggeriet - alt hvad hjertet begærer. En weekend med gode oplevelser for hele familien  

Gimle for børn: Inspirerende julebanko



Gå ikke glip af vores traditionelle bankospil og billedlotteri, som i år præsenteres i en ny og anderledes inspirerende udgave. Masser af flotte gevinster. Arrangeret af Gimle for Børn.

Søndag d. 11. december 2011, kl. 12-14. (Entré: 50 kr)
Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde

Folkeparkens motionsløb - Nissehueløb

Husk nissehue. Vi byder velkommen til motionsløb i Folkeparken i et let terræn og skønne omgivelser i Roskilde centrum. Arrangeret af Løb for Livet.
 
Søndag den 11. december 2011, kl. 10. (Pris: 10 kr) 
Folkeparken, Louisevej, Roskilde

ROSlive - Rollespil i hyrdehøjskoven

Roskilde Rollespilslaug ROS afholder ROSlive, kom og vær med, det bliver super sjovt. 


Hvem må være med?
Kampagnen er for spillere i alderen 10 og opefter. Kommer man som en gruppe SKAL man kontakte en arrangør senest en uge før spilgang.

Man skal selv med bringe mad, dog vil der være suppe i vinter-perioden til at holde kulden ude. Så det anbefales at have en madpakke med.

Lørdag den 10. december 2011, kl. 10-16. 
Entré: 50 kr. Medlemmer gratis adgang. Husk madpakke.
Hyrdehøjskoven, Hyrdehøj 90, Roskilde

Juletoget kører i bymidten


Roskildes populære juletog kører alle dage mellem kl.12-17 til og med 23. december.
Afgang fra Stændertorvet. Der er afgang fra Stændertorvet ca. 3 gange i timen. Arrangeret af Roskilde Stjernebutikker.
Entré: Børn 10 kr. Voksen 20 kr.
Stændertorvet, Roskilde

onsdag den 30. november 2011

Gimle for børn: Jul på brandstationen

Rundvisning på brandstationen med fremvisning af brandbiler og ambulancer. Vi mødes på Roskilde Brandstation, Gl. Vindingevej 10. 
Alder: 3-99 år. 


NB. Bemærk arrangementet ikke finder sted på Gimle. 


Arrangeret af Gimle for Børn.
Søndag den 4. december 2011, kl. 12-14. Entré: 50 kr.
Roskilde Brandstation, Gammel Vindingevej 10-12, Roskilde 

Skæve Historier - børneteater 5-99 år

Med hjælp fra 5 stole, en overheadprojektor og en spillende wii controller præsenteres en håndfuld af Kim Fupz Aakesons bedste historier.

"Verdens Uartigste Dreng", Kong Gulleroth", Hr. Wilders Stjerne", Mor" og Pigen der huskede det hele". Fortællinger, der på ægte fupz`sk vis, vrider og vender op og ned på det hele, så man risikerer at blive helt fri oveni pæren...


Køb/bestil billet til dette arrangement


Lørdag den 3. december 2011, kl. 14. Entré: 75 kr.
Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 10, Roskilde

Arrangeret af Roskilde Teater

onsdag den 23. november 2011

Juletræet tændes på Stændertorvet

Kom og se byens juletræ på Stændertorvet blive tændt. Tag varmt tøj på!

Lørdag den. 26. november 2011, kl. 15.45. Gratis.
Stændertorvet i Roskilde 

Rasmus Klump Operaen - børneteater 4-9 år

På scenen er Rasmus Klump og hans venner igen rejseførere. De kommer til havs, til Afrika, til Skatteøen, til Troldeskoven og frem for alt: ind i Operaland. 


Arrangeret af Roskilde Teater. 
www.roskildeteater.dk 

Lørdag den 26. november 2011, kl. 14. Entré: 75 kr. 

Køb billet her
Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 10, Roskilde 

Julemarked på Musicon

Roskilde byder på masser af julemarkeder de næste weekender - men dette på Musicon tegner til at blive rigtig godt så tag en tur forbi og få en anderledes juleoplevelse.. Der vil være mere end 50 stande med lækkert håndlavet design, delikatesser og hyggelige kreative aktiviteter. Kom og få en hyggelig dag med hele familien. 

Børnene kan høre utrolige historier i fortællehjørnet, I kan slippe fantasien løs i det kreative klippe klistre værksted, deltage i en kreativ workshop eller slænge jer i den hyggelige café med en kop varmt og lune æbleskiver.

Markedet afholdes i Hal 10 på Musicon
Lørdag og søndag 26.-27. november 2011, kl. 10-17.
Musicon, Rabalderstræde 1, Roskilde www.musicon.dk 

fredag den 18. november 2011

Julen nærmer sig...

Det er ikke til at komme uden om at julen nærmer sig og allerede fra denne weekend byder Roskilde på massevis af julemarkeder. Juletræet tændes fredag den 18. på Ros Torv og på Stændertorvet lørdag den 26. november.

Læs om alle Roskildes juleaktiviteter her.
Lån julebøgerne her: www.roskildebib.dk

Rigtig god julemåned!

Barselscafe: Baby uden kemi

Rebecca Persson har skrevet bogen "BABY - 100% naturlig uden tilsætning", som hun kommer og fortæller om. Bogen er en komplet og brugervenlig guide til naturlig sund mad, kosttilskud, udstyr og tøj til baby. Det hele er økologisk og uden problemkemi. Rebecca vil dele sine bedste konkrete tips til, hvordan du giver dit barn en sund og grøn begyndelse. alt koster bogen 300,- plus evt. fragt.

Køb/bestil billet til dette arrangementTir. d. 22. november 2011, kl. 10-13. (Entré: 115 kr. incl. brunch)
Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde 

Gimle for børn: Koncert med Daboing Band

Kom og hør 3 af DKs bedste musikere når de spiller en skøn koncert for børn og deres voksne. Sangene handler om hverdagen og er en fin måde at sætte fokus på tandbørstningen, tag-tøj-på situationen og andre velkendte situationer for små og store. 


For børn mellem 3-10 år. 
Arrangeret af Gimle for børn.
Søndag den 20. november 2011, kl. 11-12.
Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde 



www.gimleforborn.dk

fredag den 11. november 2011

Morgengry på Roskilde Børnebibliotek

Nordisk Biblioteksuge 2011 indledes traditiontionen tro med den store højtoplæsningsdag. For børn fra 5 år og deres forældre samt pædagoger og lærere. Der sættes uofficiel verdensrekord, når mere end 2000 steder afholder simultanoplæsning på deres modersmål.



Der læses op af Jakob Martin Strids 'Mustafas Kiosk', og vi skal snakke om humor og lave sjove tegninger 

Mandag den 14. november 2011, kl. 09-9.40. Gratis.
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde
www.roskildebib.dk 

Orienteringsløb for alle

Prøv orienteringsløb i Boserup Skov. Baner i alle sværhedsgrader - også for begyndere. 
Arrangeret af Orienteringsklubben Roskilde.


Lørdag den 12. november 2011, start kl. 13-13.30. Pris: 20 kr - børn 10 kr.
Mødested - den sidste parkeringsplads / busvendepladsen v. Boserupvej 100, Roskilde.
www.okr.dk 

tirsdag den 8. november 2011

Har du hørt en plante gro?

Museet for Samtidskunst afholder søndag d. 13 november kl. 14-15 en omvisning for børn om lydkunst. Vi vil høre, se og snakke om nogle af værkerne i den aktuelle udstilling af japansk lydkunst Simple Interactions, og vi skal selv prøve at skabe billeder ud af lyd.

Omvisningen henvender sig til børn i alderen 6-12 år.

Kender du Palles Gavebod?


Pallesgavebod.dk er de danske børnebibliotekers nye fælles hjemmeside til de 8-12 årige. Her kan børnene bestille bøger, spil, film og musik fra deres lokale bibliotek og de kan forlyste sig med online spil og nyheder. De kan kommentere, se sjove videoer, deltage i konkurrencer og gemme favoritter på deres egen profil.

Pallesgavebod.dk er public service til de 8-12 årige. Den er både en underholdende indgang til internettet og de danske biblioteker og et sikkert internetmiljø for børnene. Og så er det helt gratis.

Gimle for børn: Byggeværksted

Kom og byg tårne, broer, ridderborge eller skibe med Nanna og Christian fra Billedskolen. Vi laver bygningerne i ispinde, pap, mælkekartoner m.m. og skaber en verden af sjov og fantasi.
For børn fra 4-12 år.

Arrangeret af Gimle for Børn.

Søndag d. 13. november 2011, kl. 12-15. Entré: 50 kr.

Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde
http://www.gimleforboern.dk/

Kom til kvinde/pigefest på biblioteket

Så er det igen tid til den hyggelige Kvindefest på biblioteket. Selvfølgelig kun for kvinder og børn. Tag en lækker ret med til den fælles buffet og hyg dig sammen med andre kvinder og børn. Der vil være underholdning og dans og børnebiblioteket er åbent. Ingen tilmelding.

Lørdag den 12. november 2011, kl. 14-18 i Salen. Gratis.
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

Rollespil i hyrdehøjskoven


Roskilde Rollespilslaug ROS afholder ROSlive, kom og vær med, det bliver super sjovt.

Lørdag den 12.november fra kl.9.30-16. For ikke-medlemmer koster det koster det 50 kr, for medlemmer er det gratis.

Kampagnen er for spillere i alderen 10 og opefter. Yngre spillere kan få dispensation af en arrangør. Kommer man som en gruppe SKAL man kontakte en arrangør senest en uge før spilgang. Man skal selv med bringe mad, dog vil der være suppe i vinter-perioden til at holde kulden ude. Så det anbefales at have en madpakke med.

Hyrdehøjskoven, Hyrdehøj 90, Roskilde
Læs mere om arrangementet, regler, roller osv. på http://www.ros-live.dk/

Lær at tegne Manga

Er du vild med manga tegneserier? Læser du Yu-gi-oh! eller Tokyo Mew Mew? Armanda Rasmussen fortæller om mangategneserier og viser hvordan man tegner de spændende figurer og du får også selv lov til at tegne. Læs mere.

Torsdag den 10. november 2011, kl. 16-18. Gratis
Gundsømagle Bibliotek, Rosentorvet 8, Gundsømagle, Roskilde

Folkeparkens Motionsløb

Søndag den 13. november er der igen Løb i Folkeparken i Roskilde kl. 10 med start fra enden af Louisevej
Kom og løb én, to, tre, fire eller fem omgange i parken - fra 1,7 km til 8 km. Det koster 10 kroner at være med, og der er lodtrækningspræmier for hver femte deltager.
Løbet er åbent for alle!
http://www.loebforlivet.dk/

mandag den 31. oktober 2011

Teater for børn: Anima

Se denne anmelderroste forestilling i Roskilde!

For børn 4 – 10 år og deres voksne

Det er en sørgelig dag for Anna i dag. Torden, hendes hund, er død. Anna vil vide, hvad der sker når man dør. Bedstefar tror nok, at sjælen flyver op i himlen. Anna beslutter sig for at finde ud af, hvor Tordens sjæl er taget hen. Hun begiver sig ud på en rejse, der fører hende vidt omkring i rum, tid og dimensioner og som til sidst bringer hende hjem igen til nye begivenheder og venskaber. Anima tager nænsomt og poetisk et emne op, som mennesker i alle aldre til alle tider har haft svært ved at forstå og forholde sig. En overraskende, flerdimensionel og visuel forestilling, der fylder tilskueren med håb og med følelsen ’at livet er smukt’.

http://www.billetnet.dk/event/Anima-billetter/LAT0511B
Varighed: 40 minutter
Lørdag den 5. november 2011, kl. 14. (Entré: 75 kr)
Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 10, Roskilde

Lær at tegne Manga

Er du vild med manga tegneserier? Læser du Yu-gi-oh! eller Tokyo Mew Mew? Armanda Rasmussen fortæller om manga tegneserier og viser hvordan man tegner de spændende figurer og du får også selv lov til at tegne.

For børn og unge fra 9-16 år. Billetter udleveres fra 14 dage før.
Torsdag den 3. november 2011, kl. 16-18. Gratis.
Jyllinge Bibliotek, Bygaden 19, Jyllinge

Jeg ved hvor din hus den bor

Kom og se denne skønne forestilling inden den drager på turné rundt i landt. 'Jeg ved hvor din hus den bor' er en visuel danseforestilling om mennesker, møder og mure for børn og voksne "Nogen gange er hegn nødvendige, men de gavner ikke naboskabet.

Arrangeret af Åben Dans - Egnsdanseteater i Roskilde.
Torsdag den 3. november 2011, kl. 17.

Billetsalg her:
http://www.roskildebilletten.dk/search/?searchtext=Jeg%20ved%20hvor%20din%20hus%20den%20bor

Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 10, Roskilde

fredag den 14. oktober 2011

Glaskunst på Glasgalleriet

Fra kl.12-15 fortæller glaskunstner Skak Snitker om sit arbejde i Glasgalleriet. Han puster glas som da ruderkonge var knægt.
Glasgalleriet, Sankt Ibs Vej 12, Roskilde
Lørdag den 15. oktober.
Gratis.

Kongejagt i Roskilde

Kom med på skattejagt i din egen by og bliv konge eller dronning for en dag. Kom ind i Kulturbussen på Stændertorvet og få skattekortet og så er det ud i byen og finde de rette svar.
Lørdag den 15. oktober fra kl.11-14 på Stændertorvet, Roskilde.

Ta' familien med på lydsafari på Museet for Samtidskunst



Slå ørene ud! I efterårsferien kan du sammen med din familie, søster eller ven udforske lyde på Museet for Samtidskunst. Vi undersøger hvordan Roskilde lyder! Dine fodspor, et mørkt rum, en kirke m.m. Til start varmer vi ørerne op med en lydquiz og går så på lydsafari i byen. Her tjekker vi byens lyde ud, f.eks. gågaden, mennesker og stilhed. På vores mini safari skal vi i små grupper optage lyde, som til sidst afspilles på museet.
Workshoppen er udviklet af lydforsker og radiomand Stephen Schwartz i samarbejde med Museet for Samtidskunst.

Hvor: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3 d, Det Gule Palæ
Hvornår: Mandag d. 17. okt. kl. 11-13,
Tirsdag d. 18. okt. kl.11-13,
Onsdag d. 19. okt. kl.11-13

Hvem: alle fra 8 år og opefter!

Det er gratis
Ring og hør nærmere og tilmeld dig på tine@samtidskunst.dk eller ring 46 31 65 74. Husk regntøj og gummistøvler hvis det skulle blive regnvejr.

mandag den 10. oktober 2011

Husk efterårets barselscafeer


Hver anden tirsdag er der barselscafe på GImle med spændende oplægsholdere. Kan klart anbefales for barslende mødre og fædre.

Tirsdag d. 11. oktober
Vidste du, at du kan kommunikere med dit barn
længe før det kan tale? Barnet er i stand til at forme
tegn, før det behersker det talte sprog. Ved at give
dit barn disse redskaber i dagligdagen, giver du det
mulighed for at kommunikere i en tidlig alder og
undgå unødige frustrationer og grædeture.
Kom og hør underviser Nana Winther Larsen, som
netop er ved at færdiggøre en selvhjælpsbog om babytegn.
Hun vil fortælle om fordelene ved babytegn
og give nogle gode redskaber til selv at komme i gang.

Tirsdag d. 25. oktober
I medierne diskuteres begrebet Curling-forældre.
Dem der løber foran deres børn for at feje enhver
forhindring af vejen, og derefter kommer til at belaste
først pædagogerne i dagsinstitutionerne og dernæst
lærerne i skolen med mange.

PRAKTISK INFO
Caféen åbner kl. 10 og oplæggene starter kl. 11, med
mindre andet er oplyst ved arrangementet.
Der er fra caféen godt udsyn til barnevognene i gården.
Der er høje stole, puslefaciliteter og mulighed
for at få varmet flaske/mad.

Billetter til barselscaféen skal købes på forhånd via
roskildebilletten.dk. For 115 kr. får man udover et
spændende oplæg også brunch med the, kaffe og
juice ad libitum. Hvis arrangementet ikke er udsolgt,
sælges billetter i døren. Det er ikke muligt at reservere
bestemte borde på forhånd.

Efterårsferien er lige om hjørnet..

Og der er heldigvis masser af sjove ting at lave:

mandag den 26. september 2011

Kamæleon Koncert Festival


Søndag 2. oktober lyder startskuddet til Musik i Tide Festival 2011. Det sker, når Gimle for Børn slår dørene op for tre offentlige, dobbelte Kamæleon Koncerter for de 4-9årige, deres forældre og bedsteforældre samt de mange kulturformidlere, bibliotekarer, institutioner og spillesteder i Danmark, der ønsker ny musikinspiration til sine musikarrangementer.

Glæd jer til en dag med musikalske eventyr, et dyk ned i den danske sangskat, swingende jazz og bluesrytmer og meget andet. Til hver koncert spiller der to musikgrupper, så man får to koncerter i én, og i alt optræder seks musikgrupper i løbet af dagen.

Det koster 50 kr. at se én koncert og 100 kr. hvis man vil se alle 3.
Gratis for medlemmer i Gimle for Børn.

Dagens program

Kl. 11.30 - Gimle
Susi Hyldgaard med band og Ea Phillipa
Dagen synges, danses og tegnes i gang i selskab med Susi Hyldgaard med trio efterfulgt af en eventyrlig koncert med forfatter og komponist Ea Philippa og percussionist Tira Skamby.

Kl. 13.15 - Absalons Skole
Zenobia og Cocossa
Følg med den klassiske trio Zenobia i Carl Nielsens fodspor, og nyd de swingende rytmer og skæve tekster i Cocossas syngbare historie om dansemyggen Elmer.

Kl. 15.00 - Gimle
Musikalsk overraskelse og Phønix
Som en forrygende afslutning på dagen kommer en musikalsk overraskelse fulgt af en af landet mest populære folkemusikgrupper, Phønix.

http://www.gimleforborn.dk/ / http://www.musikitide.dk/

tirsdag den 20. september 2011

Kunst på Stændertorvet

Fredag den 23. september mellem kl.15-19 vil Stændertorvet være fyldt med kunstneriske aktiviteter for store og små..

Stort kunstmarked, hvor billedkunstnere, gallerier og kunsthåndværkere udstiller kunststole og andre værker.

Besøg Børnekulturbussen og vær med til at lave små kunstværker i genbrugsmaterialer sammen med billedkunstneren Aske Kraul og tegneren Betina Brønnum fra INSP!Sustain.

Kæmpe kunstværk som bliver skabt live af Poul Erik Bermann fra Galleri B.

Kunst i børnehøjde

Kom i Kællingehaven på lørdag eller søndag mellem 11-17. Få en smuk pamflet med udvalgte historier om Skjoldungestien. Nyd uroksesuppe fra bålet. Se Åledrivkvasen og andre smukke skibe fra Vikingeskibsmuseet - og ikke mindst - oplev Aske Krauls værk KÆLLINGEGARN lavet af ham, kunstpædagogen Mette og børn fra Roskildes institutioner.
Arrangementet er en del af kunstfestivalen Kunsten i Højsædet. Læs mere her www.roskilde.dk/kunsten
 

Nye drenge søges til Roskilde Garden


Kunne du tænke dig at blive en del af et unik kammeratskab og få en masse oplevelser?

Det er nemlig nu at Roskilde Garden optager nye drenge. Er du en dreng fra 7/8 -ca. 12 år og kunne du tænke dig at blive Roskilde Garder eller høre lidt mere om hvad det vil sige at være Roskilde Garder, så kom og besøg os. Kom onsdag den 21. september på Sct. Jørgens Skole i Roskilde. Vi starter kl. 18.30 og er færdige ca. kl. 20.00. Tag meget gerne dine forældre med, så de også kan høre om hvad Roskilde Garden er for noget.

Kan du ikke onsdag den 21. september så send en mail til henrik@roskildegarden.dk eller ring på 20 40 58 68 og vi laver en aftale om hvornår du kommer forbi.

Alle drengene og bestyrelsen glæder sig til at se dig.

Tilbud til Trekroner familier


Nu åbner Roskilde Bibliotekerne igen for tilmelding til "De flyvende kufferter".

Dermed kan familier i Trekroner området få bragt en kuffert fuld af blade, musik, spil, bøger og film (næsten) til døren.

Hvem kan være med?

For at blive ”kuffert-familie” skal man bo i Trekroner området og have mindst to børn i alderen 1-8 år. Kufferten skal hentes på Roskilde Universitetsbibliotek, hvor der ca. hver 5. uge står en ny kuffert klar til ombytning. Man kan være med i 2 år.

Udfyld tilmeldingsblanketten på www.deflyvendekufferter.dk. Send den til Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde, aflevér den personligt på Børnebiblioteket eller mail den til henriettedy@roskilde.dk. Hvis der ikke er plads i første omgang, kan man blive skrevet på venteliste.

mandag den 12. september 2011

Gode lægmuskler giver gode læsemuskler.

Foredrag ved Erik Sigsgaard. Det barn, der cykler, klatrer, løber og leger mest, bliver typisk den bedste læser og den kvikkeste elev. Påstand eller kendsgerning?

Børn og unge bliver tykkere, får dårligere kondi og flere livsstilssygdomme. Samtidig går de i institution og skole længere. Hvordan hænger det sammen? Bliver kroppen bragt til tavshed i institution/skole? Hvordan er en institution/skole, der er god for hele mennesket? Hvad siger forskningen om krop og læring?

Onsdag d. 14. september 2011, kl. 19-21 på Roskilde Børnebibliotek.
Entré: 20 kr. Billetter kan købes fra d. 31/8 på Roskilde Bibliotek

Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde
http://www.roskildebib.dk/

Kom og prøv Kinect

Spil med arme, fødder og hænder - Kinect. Brug hele kroppen når du spiller -ser du en bold, så spark til den, skal du hoppe så hop - der er ingen controller -brug din krop! Vi hjælper dig og dine venner i gang med at spille. Ingen tilmelding.


Onsdag den 14. september 2011, kl. 14-16. Gratis
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde
http://www.roskildebib.dk/

Barselscafe: Børns motoriske udvikling

Så starter barselscafeen på Gimle igen. Kom og hør børnefysioterapeut Beate Hovmand Hansen fortælle om hvad sanserne betyder for motorikken. Hun vil gennemgå hvordan man hjælper sin baby til at opdage, udvikle og styrke sin motorik, få stimuleret sanserne og forklare hvordan dette bidrager til barnets udvikling. Dette foredrag blev holdt med stor succes i foråret og mange gæster gav udtryk for at de gik hjem med værdifulde input til, hvordan de kunne stimulere deres babyer bedre i hverdagen.

Tirsdag den 13. september fra kl.10 på Gimle, Helligkorsvej 2.
http://www.gimle.dk/

fredag den 9. september 2011

Gimle for børn: Tumletime

Vi danser, synger, ruller, svinger, laver kolbøtter, kravler op og ned, flyver, snurrer og til sidst er vi trætte og slapper af til stille musik, imens vi kigger på svævende sæbebobler.

Kl. 12.00 - 12.45: 6-12 måneder.
Kl. 13.00 - 13.45: 1-3 år.

Søndag d. 11. september 2011, kl. 12-14. Pris: 50 kr
Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde

Jytte Abildstrøms Teater viser Barnevognen

Du møder moren, der omsorgsfuldt tilbereder kamillete til sin unge,
som hun næsten ikke kan vente på skal vågne.
Vognen er stor og rød og blank, og så kan den meget mere end de fleste barnevogne.

For børn fra 1½-4 år og forældre
Lørdag den 10. september 2011, kl. 10-10.30 & 11.15-11.45.
Entré: Børn 20 kr. Voksne 20 kr. Billetter købes på Roskilde Bibliotek
Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

http://www.roskildebib.dk/

VM i paracykling i Roskilde

Som de fleste nok har bemærket er der lidt trafikændringer i Roskilde i disse dage. Det skyldes at byen ligger gader til VM i paracykling. Hele weekenden vil der syde af liv omkring Roskildehallerne. Der cykles fra kl. 8 og sidste løb ender ved 18 tiden, så kom ud på ruten og hep på rytterne, det bliver med garanti spændende og der er fuld fart på. I start- og målområdet vil der også være aktiviteter for børnene.

Læs mere om begivenheden her: www.roskilde.dk/vmparacykling

mandag den 15. august 2011

Funrun Børneløb



Sparekassen Sjælland inviterer til Gadeløb i Roskilde for 6-13 årige tirsdag den 16.8 kl 18 med start på Stændertorvet. Deltagere i Funrun løbet får en flot T-shirt samt diplom, når de kommer i mål. Arrangeret af I.K. Hellas Roskilde. Kasper Tot skyder Funrun-løbet i gang kl. 18:00.

Funrun er et løb på 1,5 km. for de løbeglade børn. Start og mål er på Stændertorvet, hvilket gør det let for familien og vennerne at følge løbet. Alle deltagende børn får efter løbet udleveret et diplom og en funrun-trøje samt frugt og væske. Såfremt barnet er under 6 år, skal en ledsager følge barnet fra "sidelinien". Ledsageren skal ikke betale for deltagelsen

Tirsdag den 16. august 2011, kl. 18- ca. 19.

onsdag den 10. august 2011

Prøv noget nyt!

Nu starter INSP! et forløb for børn og unge med lyst til musisk-kreativ leg. Den 27. august og de efterfølgende 4 onsdage vil der være mulighed for at udfordre den indre musiker, filminstruktør og kunstner. Lørdag den 24. september fremvises resultatet i forbindelse med Kunstfestivalen.
Følg med på Facebook - under INSP!
Målgruppe: 9-18 år.
Skriv til insproskilde@gmail.com for tilmelding (kræver kun medlemsskab af INSP!)

INSP! er en nystartet kulturforening i Roskilde der arbejder for at skabe et kreativt oplevelseshus for Roskildeborgere i alle aldre.

mandag den 8. august 2011

Så er Gimle for Børns efterårsprogram klar

Fra søndag den 11. september og frem til søndag den 11. december kan du hver søndag kl.12 på Gimle opleve skønne arrangementer for børn. En stor gruppe af frivillige forældre står for alt fra planlægning til afvikling. Så kig forbi til en række skønne søndage. Programmet er lige til at printe og hænge op på køleskabet.. God fornøjelse.

tirsdag den 2. august 2011

Skovhuggerlejr i Boserup skov

Kom til skovhuggerlejr på Boserupgaard midt i skoven. Hver dag kan du kigge forbi med din familie. Alle dage laver vi bål, så du kan bage medbragt snobrød, pølser eller pandekager. Skovhjælperne sælger kaffe, saft og te.

Vi har snitteværksted hvor du snitter din snobrødspind, brummer eller krybskyttefløjte. Du kan også lave en bue og afprøve den på vores målskive. Vi har lavet en tovbane og en kæmpegynge. Vi har lavet en natursti. Vi har GPS til udlån, så I kan finde geo-caches i skoven. Hvis du gennemfører vores tovbane, natursti eller gpsspor må du lave din egen medalje med vores brændejern.

Parker ved en af p-pladserne. Bus 605/607/229 til busvendepladsen eller cykel til Boserupgaard. Skiltet fra P-pladserne.
Fra den 2.-4. august 2011, kl. 11-15. Alle er velkomne og det er gratis.
Naturcenter Boserupgård, Boserupvej 82-84, Roskilde

mandag den 25. juli 2011

Biavl for børn og unge

Besøg hver tirsdag vores skolebigård i grupper. Her ser vi et bistade og fortæller om bierne og deres virksomhed i blomsterne, om deres nytte som bestøvere af den vilde flora, frø og frugtavl. Arrangeret af Gl. Roskilde Amts Biavlerforening.

Bidragt til børn og voksne findes, lange bukser anbefales. Man må gerne tage madpakke med.

For de 6-16 år og voksne.
Tilmelding på tlf. 22269832. Bekræftelse nødvendig før fremmøde.

Tirsdag d. 26. juli 2011, kl. 11. (Fri entré)
Skolebigården i Roskilde, Ringstedvej 79, Roskilde

Årets sidste Byparkskoncert

Kom til Byparkskoncert med Julie Berthelsen & Leading Sound Orchestra samt børneunderholdning. Kom og nyd musik, dans og børneunderholdning. Ansigtsmaling: Hvis du er mere til prinsesser og sommerfugle kan du også blive ansigtsmalet af de søde Malepiger i Kulturbussen. Børneaktiviteterne foregår i og omkring den flotte Kulturbus. Ingen tilmelding

Børneaktiviteter kl. 19-21. Koncert kl. 19.30-22.
Tirsdag den 26. juli 2011, kl. 19-22. Gratis.
Byparken, Frederiksborgvej 21, Roskilde

fredag den 22. juli 2011

Hvad skal vi lave når det regner?

Det er ikke lige det ferievejr vi drømmer om lige nu. Men faktisk er der masser af gode aktiviteter indendøre her i Roskilde - og så lover de jo heldigvis bedre vejr.

Roskilde Bibliotekerne har åbent og sætter i juli og august fokus på leg og spil. Så kig forbi dit lokale bibliotek og prøv en masse sjove spil. På Roskilde Bibliotek kan du også gå på skattejagt indendøre.
http://www.roskildebib.dk/

Roskilde Badet er jo heldigvis åbent igen med masser af muligheder for vandleg indenfor. http://www.roskildebadene.dk/

Vikingeskibsmuseet har åbent fra 10-17 og er gratis for børn under 18 år og her kan små og store få vikingernes liv ind under huden. http://www.vikingeskibsmuseet.dk/

Roskilde Museum har åbent fra 11-16 og sætter fokus på bygningskultur og boligen gennem 1000 år. Kig forbi og få nogen spændende og lærerige timer indendørs. http://www.roskildemuseum.dk/

onsdag den 20. juli 2011

Tag en tur med veterantoget

Togene starter fra Hedehusgård station og kører til Fem Ege station ved Mosegård med seks stationer undervejs. Hedelands Veteranbane er Danmarks længste smalsporede veteranbane, beliggende i det naturskønne, rekreative område Hedeland Veterantog.

Veteranbanen tilbyder en i alt 10 km. lang togtur gennem det tidligere grusgravsområde, der gennem snart 30 år er omdannet til et herlig rekreativt område, med masser af natur og dyreliv.

Tag madkurven med på turen og nyd en picnic i det fri, der er borde og bænke i lergraven. En tur med jernbanen er uforglemmelig oplevelse for nogen, og et gensyn, med minder fra en svunden tid, for andre.

Fra kl. 11 og frem er hvert andet tog fortrinsvis damptog.

På Stenager trinbræt har vi direkte forbindelse med Brandhøjbanens minitog.
Cykler og barnevogne kan såfremt der er plads i toget medtages gratis.

Søn. d. 24. juli 2011, kl. 10.30, 11, 11.45, 12.30, 13.15, 14, 14.45 & 15.30.
Entré: Tur/retur: Børn (3-11 år) 28 kr. Voksne 56 kr
Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, Hedehusene

Honningslyngning i Købmandsgården

Her kan man opleve biavlerens arbejdsproces og se, hvordan voksen skrælles af tavlerne, før de slynges. Der vil være smagsprøver på nyslynget honning og på flere specialhonninger, ligesom det også vil være muligt at købe både den nyslyngede honning og de andre honninger.

Arrangør er Gl. Roskilde Amts Biavlerforening i samarbejde med Roskilde Museum
Lørdag d. 23. juli 2011, kl. 10-14. Gratis.
Lützhøfts Købmandsgård, Roskilde Museum, Ringstedgade 6-8, Roskilde

mandag den 18. juli 2011

Tormod og Chappers Børneschjåw

Tormod og Chappers musikalske schjåw har noget for de fleste. Jazz og Django, Rap og Reggae, sjov og alvor, syg spade og kool beatbox. Man kan lære lidt om bogstaver, men også lidt om at have det sjovt. Ingen tilmelding.


Torsdag d. 21. juli 2011, kl. 10- ca. 10.50. Gratis
Pladsen ved Hedeboparkens Fritidscenter, Københavnsvej 106 B, Roskilde

Byparkskoncert med Heide Herløw og børneunderholdning

Kom og nyd musik, dans og børneunderholdning. I musikpauserne underholder Jeppe Lindhardt fra Roskilde fortællelaug med fantastisk historiefortælling i Kulturbussen. Ingen tilmelding. Arrangeret af Roskilde Kommune.

Børneaktiviteter kl. 19-21. Koncert kl. 19.30-22.
Tirsdag d. 19. juli 2011
Byparken, Frederiksborgvej 21, Roskilde