Viser opslag med etiketten 3-12 år. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3-12 år. Vis alle opslag

mandag den 24. november 2014

Julekoncert for børn med Sille og Palle

 

Julekoncert for børn
 
Sille og Palle tager børnene med på tur rundt i julesangene og salmerne, som hører den kommende højtid til. Kom og syng med på de mest elskede salmer og klassikere fra den danske børnesangskat. Jakobskirkens børnekor synger også med.

Sille og Palle spiller musik til hjertet, til sanserne og til dansebenene. Og mon ikke børnene selv får lov at spille med – hvis ellers guitarerne vil vågne ….

Efter koncerten, som varer en lille times tid, serveres saft og et stykke kage.

Tid: Søndag 30. november 2014, 14.00
Sted: Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde

Gratis adgang.

onsdag den 19. november 2014

Julen starter i skoven


Kom ud i skoven til før-julehygge i Boserupgård Naturcenter. I kan med udgangspunkt i naturcentret gå ud i skoven og samle naturmaterialer til jeres dekorationer og adventskranse.

Vi sørger for at der er noget ekstra gran, grensakse, ståltråd, ler m.m., så I kan komme godt i gang med jeres kranse og dekorationer.

Bagefter kan I få varmen i Traktørstedet, lave kreative ting i juleværkstedet, save træskiver til dekorationerne med skovsaven og julehygge i naturcentret.

Tid: Søndag d. 23. november, kl. 11-14
Sted: Boserupvej 82-84, 4000  Roskilde 

mandag den 8. juni 2009

150 elever fra Absalon Skole danser i Folkeparken

På torsdag den 11. juni kl.19.00 er der premiere på Roskildes største danseforestilling! 150 elever fra Absalon danser 'De 7 dødssynder' i Amfiteatret i Folkeparken. Forestillingen er resultatet af 4 ugers intensivt arbejde med dansen i alle seks 4. og 5. klasser på Absalon Skole. Kom ned og se den flotte forestilling med hele familien. I er også velkommen til generalprøven onsdag den 10. juni kl.11.00.

fredag den 22. maj 2009

Brug dit bibliotek!

Roskilde Bibliotekerne der dækker bibliotekerne i Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup, Viby, Gadstrup og Roskilde har masser af gratis tilbud til børnene.

Lige nu kan du f.eks. spille Wii i Ågerup, lege med prinsesseslot eller ridderborg på Roskilde bibliotek og gå på opdagelse i de forskellige universer børnebibliotekarerne bygger op de respektive steder.

Forældre kan låne forskellige sprogstimulerende legetøj, film, musik og selvfølgelig masser af gode børnebøger.

På Roskilde bibliotek er der desuden lektiehjælp for elever i 4.-7. klasse.

Se hvad dit bibliotek tilbyder - det er mere end du tror! http://www.roskildebib.dk/boern.aspx

Historier for børn

Gimle for børn præsenterer fortælleren Henriette Ritz Kylmann der vil underholde store og små med fantasifulde beretninger.

Søndag den 24. maj fra kl. 11-13.

Der fortælles i to sessions á 20-35 min. med 3-4 historier i hver. Vejl. alder: 3 - 12 år.

Pris ikke medlemmer: Børn 30 kr. // Voksne 50 kr.Pris medlemmer: Børn 15 kr. // Voksne 25 kr.