mandag den 31. august 2009

Barselscafé: Kroppen efter fødslen


Iva de Souza, personlig træner, fortæller om kroppen efter fødslen. Hvorfor det er vigtigt for kroppen at motionere og spise sundt efter fødslen, hvordan vi kan arbejde med kroppen og endelig hvilke faktorer, for eksempel stres, der kan spille ind på vores velvære både fysisk, mentalt og emotionelt. Barselscafé på Gimle med lækker brunch, gode snakke om de små, samt meget, meget andet! Tirsdag d. 1. september fra kl. 10.00. Gratis entré. Se mere på www.gimle.dk/pip

fredag den 28. august 2009

Oplev supermusikeren Thomas Sandberg til Gimle for børn

Hvad er lyd og musik? Hvad kan det? Det svarer Thomas Sandberg på, med hjælp af rummets lyde og genstande og ved brug af ualmindelige og almindelige instrumenter. Fra 3 år.
På Gimle søndag d. 30. aug. kl. 12-13. Børn 80 kr. / Voksne 80 kr. Halv pris ved indmelding i Gimle for børn - læs mere på www.gimle.dk/pip

Gratis teaterforestilling

Søndag den 30. august kl. 15.00 i Amfiteateret i Folkeparken viser Roskilde Teater familieforstillingen Tulipanmysteriet med Jytte Abildstrøms Teater. Det er en familieforestilling for børn fra 6 år og op. Forestillingen varer ca. 60 min. og der er gratis adgang til forestillingen. Du kan læse mere om forestillingen på http://www.riddersalen.dk

Festlig weekend på Musicon

På Musicon arealet vil det i denne weekend summe af liv og det er en god anledning til at samle hele familien og tage på udflugt.

Lørdag den 29.8 fra kl.14-17: Kom på rundvisning på Musicon. Kig forbi Kulturbussen hvor Roskilde Fortællerlaug præsenterer fortællinger og Åben Dans har lavet en 'Artwalk' for familier. Der er åbent i skatehallen i Hal 12 og LYDLYS festivalen løber af stablen med spændende lydinstallationer og en lydlegeplads man kan udforske sammen.
Søndag den 30.august fra kl.14-17: Oplev blandt andet Rockmuseets udstilling Rock Me og hør blæsere fra Svogerslev der improviserer over byens lyde.
Det hele er gratis. Læs mere på http://www.roskilde.dk/

Børneteater

Randers Egnsteater viser "Åh din lille klovn" på Roskilde bibliotek

Mælken er væltet igen. Det sker hver dag for Lille Klovn. Hvad går galt? Er det ærmerne der er for lange, eller armene der er for korte? Noget må gøres. Selvom man er for lille, kan man godt være beslutsom. Han går ud for at spørge alle cirkus dyrene, om de har et godt råd.
Lørdag den 5. september kl. 10.00 - 10.40 og kl. 11.30 - 12.10. For børn fra 2 - 4 år og forældre. Sted: Salen på Roskilde Bibliotek Pris: Børn 20 kr. og voksne 20 kr. Billetter kan købes på Roskilde Børnebibliotek fra lørdag den 22. august kl. 10.00. www.roskildebib.dk

fredag den 21. august 2009

Gratis lydbøger - vidste du det?

Du kan gennem dit bibliotek låne gratis lydbøger på nettet - både til dig selv og dine børn. På netlydbog.dk er der lige nu 77 børnetitler der tæller alt fra Ronja Røverdatter til Gummi Tarzan.
Du kan vælge mellem at streame bogen direkte mens du sidder ved din computer eller du kan downloade den med det login og password du bruger ved lån på biblioteket og så kan du i låneperioden lægge bogen på din MP3 afspiller eller lign. og du behøver således ikke være online mens du / I lytter.
På netlydbog.dk finder du også links til andre sider med netlydbøger, netmusik, netfilm osv.
Har du brug for hjælp eller rådgivning står bibliotekarerne klar på dit bibliotek.
Se Roskilde Biblioteks side om e-resurser her: http://tinyurl.com/m3b3xc

onsdag den 19. august 2009

En livlig weekend for børn og forældre

I den kommende weekend er der rig mulighed for at komme ud og opleve byen på kryds og tværs.

På fredag den 21. august er der gratis salsaundervisning, dans og liveband ved salsaforeningen Salsa Latina på Museumsøen. Det starter kl.19.00. www.salsalatina.dk

På lørdag den 22. august er der orienteringsløb i Boserup ved Orienteringsklubben Roskilde. Start mellem kl.13 og 14. Der er baner fra 2 km og op. Læs mere på www.okr.dk under Løb og Træning. Start ved parkeringspladsen ved Boserup Efterskole.

Lørdag den 22. er der også gratis prøvedag på Scene Kunst Skoler i Roskilde. Børn og unge i alderen 4 - 16 år kan gratis prøve at spille skuespil, synge og danse sammen med professionelle. Læs mere på www.scenekunstskoler.dk. Fra kl.14.30 på Hedegårdenes Skole.

Søndag den 23. august er der Trekronerdag ved Trekronerskolen. Oplev Ballonkongen, Bogbussen, Bamsehospital og meget mere. Fra kl.14-17. Se mere på www.altomtrekroner.dk under Trekronerdagen.

fredag den 14. august 2009

Gimle for børn

Gimle for børns efterårssæson starter søndag den 30. august kl.12 med den fantastiske musiker Thomas Sandberg der tager børn og forældre med på en spændende musikalsk rejse.
Hver søndag i september, oktober og november samt de 2 første søndage i december er der forrygende kulturarrangementer for børn på Gimle. Der er musik, dans, bevægelse, rollespil, streetsport, billedkunst, banko og meget mere - hver gang fra kl.12.

Læs om programmet og om indmelding i foreningen her www.gimle.dk/pip og meld dig ind i Gimle for børn gruppen på Facebook for løbende opdateringer: http://www.facebook.com/home.php#/group.php?gid=26534692186

torsdag den 13. august 2009

Idræt for børn

Udover gymnastik er der masser af andre foreninger der tilbyder sportsaktiviter til ungerne. Her er et par eksempler:

Håndbold for børn http://www.roskildehaandbold.dk/
Fodbold for børn http://www.roede-stjerne.dk/
Orienteringsløb for børn: www.okr.dk

Som noget helt nyt kan man nu også gå til ballet i Roskilde - læs mere på http://www.therese-b-ballet.dk/

Se mange flere idrætsforeninger på http://riu.dk/default.asp?ID=14

Gymnastik for børn

Så er det nu hvis ungerne skal gå til gymnastik i den kommende sæson. Nogen hold melder allerede udsolgt, så det er med at være hurtig.
Se på foreningernes hjemmeside omkring program tilmelding mm.

Gundsølille Gymnastik forening: www.gsgif.dk
Himmelev Veddelev Gymnastik forening: www.hv-gym.dk
Jyllinge Gundsømagle Idrætsforening: www.jgi.dk
Roskilde Gymnastikforening: www.roskilde-gymnastikforening.dk
Vindinge Idrætsforening: www.vindinge-if.dk
Vor Frue Idrætsforening: www.vorfrueif.dk

Børneløb - løb med dine børn

Både på søndag den 16. august og på tirsdag den 18. er der mulighed for at komme ud at løbe med dine børn. På søndag er det 'Løb for livet' i Folkeparken. Det starter kl.10 og koster 10 kr. at deltage. Den korteste rute er 1.7 km. og du kan løbe op til 8 km. Læs mere på www.loebforlivet.dk.
På tirsdag er det tid til det årlige Gadeløb hvor der også er en børnedistance på 1.5 km. Ellers kan der løbes både 5 og 10 km. Det koster 35 kr. at være med for børnene, og så får de en t-shirt. Tilmelding til gadeløbet på www.events4u.dk

Sommer salsa på havnen

Hver torsdag i august kan du og børnene prøve salsa dansen af. Den lokale danseforening Salsa Latina byder op til eksotisk dans. Kom og få slidt sålerne tynde. Begynderundervisning fra 19.15 - 20.00 - dans frem til kl.22 på Museumsøen, Roskilde havn. Fredag den 21. august er der ovenikøbet live musik til dansen - det er gratis at deltage og varer også fra kl.19-22.

onsdag den 12. august 2009

Gode børneaktiviteter på dit bibliotek

Roskilde Bibliotekernes arrangementsprogram for børn for efteråret 2009 er på gaden nu. Hent det på dit bibliotek eller se mere her http://tinyurl.com/mutpb8

fredag den 7. august 2009

Skolestart

Skolestarten nærmer sig med hastige skridt - og med det mange spørgsmål og tanker. Roskilde Bibliotekerne har lavet tema på hjemmesiden om emnet og på biblioteket kan du hente masser af gode råd og vejledning om skolelivet. På børnebiblioteket er der lige nu udstilling med materialer for de mindste skolebørn. God skolestart til børn & forældre. www.roskildebib.dk

onsdag den 5. august 2009

Vikingefest & folkemusik

I weekenden den 8.-9. august summer Roskilde af liv. På museumsøen er der stort vikingemarked med vikingemad, musik, dans, fortællinger, ildshow og meget mere. Her vil være rig lejlighed for at børnene kan få prøvet diverse vikingediscipliner. Det starter kl.10 begge dage og der skal betales entré. Læs mere på www.vikingeskibsmuseet.dk

I Folkeparken vil der weekenden igennem være masser af folkemusik og -dans. Det årlige spillemandsstævne løber nemlig af stablen med både tradition og fornyelse. Her kan I både høre og se masser af dejlig musik - og selv spille og danse med. Det er gratis at deltage og musik og dans starter kl.10.00. Læs mere på www.roskildespillemandsstaevne.dk

mandag den 3. august 2009

Skovhuggerlejr

Kom ud i skoven og lav snobrød, byg huler eller finde skatte gemt i skoven. Hver dag kan du bare dukke op med din familie. Parkering på 'Den høje P-plads' ved Kongemarksvej. Bus 605 /607 til busvendepladsen eller cykel til Boserupgaard. Læs mere her: http://www.kultunaut.dk/perl/anmeld/type-roskilde3/nr-4222011. Fra den 3.-7. august, hver dag fra kl.11-15. Sted Boserupgaard, Boserup Skov.

Sidste sommerunderholdning for i år

På torsdag den 6. august kl.10 går Palle Pirat på scenen i amfiteatret i Folkeparken. Med showet 'Skumsprøjt og Søslanger' er der dømt musik og børneunderholdning i høj klasse. Børn udklædt som pirater er særligt velkomne! Showet varer en lille time. God fornøjelse.