onsdag den 19. august 2009

En livlig weekend for børn og forældre

I den kommende weekend er der rig mulighed for at komme ud og opleve byen på kryds og tværs.

På fredag den 21. august er der gratis salsaundervisning, dans og liveband ved salsaforeningen Salsa Latina på Museumsøen. Det starter kl.19.00. www.salsalatina.dk

På lørdag den 22. august er der orienteringsløb i Boserup ved Orienteringsklubben Roskilde. Start mellem kl.13 og 14. Der er baner fra 2 km og op. Læs mere på www.okr.dk under Løb og Træning. Start ved parkeringspladsen ved Boserup Efterskole.

Lørdag den 22. er der også gratis prøvedag på Scene Kunst Skoler i Roskilde. Børn og unge i alderen 4 - 16 år kan gratis prøve at spille skuespil, synge og danse sammen med professionelle. Læs mere på www.scenekunstskoler.dk. Fra kl.14.30 på Hedegårdenes Skole.

Søndag den 23. august er der Trekronerdag ved Trekronerskolen. Oplev Ballonkongen, Bogbussen, Bamsehospital og meget mere. Fra kl.14-17. Se mere på www.altomtrekroner.dk under Trekronerdagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar