mandag den 24. november 2014

Julekoncert for børn med Sille og Palle

 

Julekoncert for børn
 
Sille og Palle tager børnene med på tur rundt i julesangene og salmerne, som hører den kommende højtid til. Kom og syng med på de mest elskede salmer og klassikere fra den danske børnesangskat. Jakobskirkens børnekor synger også med.

Sille og Palle spiller musik til hjertet, til sanserne og til dansebenene. Og mon ikke børnene selv får lov at spille med – hvis ellers guitarerne vil vågne ….

Efter koncerten, som varer en lille times tid, serveres saft og et stykke kage.

Tid: Søndag 30. november 2014, 14.00
Sted: Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde

Gratis adgang.

onsdag den 19. november 2014

Julen starter i skoven


Kom ud i skoven til før-julehygge i Boserupgård Naturcenter. I kan med udgangspunkt i naturcentret gå ud i skoven og samle naturmaterialer til jeres dekorationer og adventskranse.

Vi sørger for at der er noget ekstra gran, grensakse, ståltråd, ler m.m., så I kan komme godt i gang med jeres kranse og dekorationer.

Bagefter kan I få varmen i Traktørstedet, lave kreative ting i juleværkstedet, save træskiver til dekorationerne med skovsaven og julehygge i naturcentret.

Tid: Søndag d. 23. november, kl. 11-14
Sted: Boserupvej 82-84, 4000  Roskilde