fredag den 14. februar 2014
Så er det vinterferie!
Se programmet med alle de fede vinterferieaktiviteter her og husk at meld jer til i god tid! God fornøjelse :-)
mandag den 20. januar 2014
MUSERUM - Roskildes eget børnemuseum!
![]() |
| Foto: Kim Rasmussen |
Børnemuseet MUSERUM er målrettet børn, med særlig fokus på de 0-7 årige. Muserum er et frirum for børns egen legekultur. Rum hvor børn får frihed til at opleve æstetisk på egen hånd. Et sted med så trygge rammer at voksne, der besøger udstillingen med børn, kan slappe af og nyde oplevelsen sammen med deres børn på en ligeværdig måde.
MUSERUM består af et sansestimulerende museumsrum der stimulerer de besøgende børns mange intelligenser, ved at give mulighed for både at se, røre, høre og lugte/smage det udstillede. Da MUSERUM består af forskellige sanserum, kan selv børn under to år få en stor oplevelse ud af at besøge dem sammen med deres voksne.
Børnemuseet MUSERUM bestyres af Anna Zieler og Marie Abel Hesse. Se mere på www.muserum.dk
Etiketter:
aktiviteter,
barsel,
fysisk leg,
gratis,
indendørs,
små børn,
workshops
lørdag den 30. november 2013
Julestue med Muserum i Byens Hus 2., 9. og 16. december
Anna og Marie fra Roskildes nye børnemuseum Muserum, byder alle byens børn velkommen til Juleværksted i Byens Hus. Sammen med dem kan I klistre, rive, kreere og lege med former og farver, og børnene vil alle have mulighed for at bringe deres fine julekreationer med hjem.
Juleværkstedet vil foregå de første tre mandage i december 2013 mellem kl. 14-17 i Byens Hus (det gamle rådhus) på Stændertorvet og koster 20 kr. pr. deltager.
Juleværkstedet er støttet af Roskilde Kommune, Stjernebutikkerne og Roskilde Museum.
For mere om Børnemuseet Muserum se Facebook: Børnemuseet Muserum
Etiketter:
3-7 år,
aktiviteter,
jul,
kreativt værksted
mandag den 18. november 2013
Vikingeskibsmuseet slår dørene op for Odin, Thor og Loke og udstiller tegneren og forfatteren Peter Madsens 'Valhalla'
Udstillingen viser, hvordan de gamle nordiske guder i Peter Madsens streg får liv på papiret. Tegneserien er fuld af kreativitet og fantasi og den fortæller historien om vikingerne og de nordiske guder på en anderledes måde. Den giver et farverigt, legende og humoristisk modspil til Vikingeskibsmuseets skibe.
Program søndag d. 24. november:
Se den berømte tegnefilm Valhalla, hvor hele familien kan møde tordenguden Thor, den uberegnelige Loke, vikingebørnene Tjalfe og Røskva samt spilopmageren Quark. Efter filmen kan du slippe fantasien løs og være med til at illustrere fortællingen om gudernes verden, Midgård, Asgård og Udgård. Vær med til at skabe en 20 meter lang, farvelagt tegneserie mellem de originale vikingeskibe. Tegneworkshoppen er en konkurrence, og du kan vinde flotte tegne- og bogpræmier.
Alle dage indtil 1. december kan du skabe din helt egen historie om vikingerne og de nordiske guder i en tegnseriestribe. Du får papir med talebobler og tegnebokse, men skal selv tegne helten og skurken, skrive hvad de skal sige og bestemme, hvordan historien skal slutte.
Film og tegneworkshops er gratis for børn og unge under 18 år, mens voksne betaler 80 kr.

tirsdag den 29. oktober 2013
Uhyggeligt allehelgensoptog og hyggelig Lysfest
Kom med til Lysfest i Roskilde bymidte på fredag d. 1. november. Fra kl. 17.30 går et gruopvækkende Allehelgensoptog igennem Roskildes gader - og du kan gå med, og opleve skæve performances og uhyggelige kostumer! Tør du? Så kom! Optoget starter og slutter i Palæhaven ved Museet for Samtidskunst og alle er velkomne.
onsdag den 7. august 2013
Palle Pirat i Folkeparken
I morgen den 8. august indtager Kaptajn Klap og besætning amfiscenen i Folkeparken! I kan komme på en rejse jorden rundt for fuld musik og med masser af sørøverslang, søslanger og skumsprøjt - det er kl. 10.00 og det er gratis.
tirsdag den 9. juli 2013
NØRDerne kommer!
Fra den 26. juli til den 8. august indtager NØRDerne Roskilde! I Musiconområdet vil der under campen vrimle med nørder i alderen 9-13 og junior-nørder i alderen 14-15. Hver dag starter med en demonstration, hvor storeNØRDerne fra DR viser eksempler på deres NØRD-kunnen. Derefter er det jeres tur: prøv at lave robotter, vandraketter og meget andet - altsammen med udgangspunkt i fysik og naturvidenskab eller bæredygtighed og genbrug.
Læs mere om campen og hvordan du tilmelder dig/dine børn hér: NØRDCAMP 2013
onsdag den 22. maj 2013
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget
For mens mor og far hører om affaldssortering og får en gratis kompostbeholder med hjem, kan ungerne møde idolerne fra Ramasjang - lille nørderne Anders og Katrine og den gode Hr. Skæg! Det hele sker nu på lørdag på Hestetorvet.
tirsdag den 14. maj 2013
Nørdcamp, blomsterfrøbombeværksted, kagekonkurrence, skateshow og meget mere...
Lyder det sjovt? Så kom til Rabalder 2013 på lørdag d. 18. maj
Det hele løber af stablen på Musicon og der er over 25 oplevelser for hele familien, bl.a.:
Også Roskilde Økologiske Fødevarefællesskab flytter til Musicon for en dag. Her kan man deltage i et frøbombeværksted hvor børn og voksne hjælper hinanden med at lave bomber med sommerblomster, som børnene kan smide rundt på Musicon.
FAKTA: Rabalder 2013 Rabalder er navnet på den årlige byfest i Roskildes kreative kvarter, og festen foregår både på hovedgaden Rabalderstræde, i bydelens sidegader, i de mindre kendte afkroge og i de store haller.
Rabalder er skabt af Musicons kreative virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. De vil vise, at der er liv i betonen på den tidligere industrigrund og demonstrere, hvad det kreative miljø på Musicon kan tilbyde.
Dato: Lørdag den 18. maj kl. 12-18
Sted: Musicon, Rabalderstræde, 4000 Roskilde
Mad & drikke: INSP sælger god økologisk mad, lavet fra bunden. De står også for Rabalder-baren
Hovednavn: Alberte
Sponsorer: BEC, Roskilde Kommune, Roskilde Grej, Roskilde Tekniske Skole, Musicon
Det hele løber af stablen på Musicon og der er over 25 oplevelser for hele familien, bl.a.:
- Nørdcamp
- Skateshow
- Kagekonkurrence
- Frøbombeværksted
- Rock n’ Roll skattejagt/musikquiz
- Bål og snobrød v. Green Footsteps
- Genbrugsmodeshow v. Ungdommens Røde Kors
- Portrætfotografering
- Videoinstallationer
- Åbne øvelokaler
- Loppemarked
- Koncerter
- Madevents
- Kunstevents
- INSP!
Også Roskilde Økologiske Fødevarefællesskab flytter til Musicon for en dag. Her kan man deltage i et frøbombeværksted hvor børn og voksne hjælper hinanden med at lave bomber med sommerblomster, som børnene kan smide rundt på Musicon.
FAKTA: Rabalder 2013 Rabalder er navnet på den årlige byfest i Roskildes kreative kvarter, og festen foregår både på hovedgaden Rabalderstræde, i bydelens sidegader, i de mindre kendte afkroge og i de store haller.
Rabalder er skabt af Musicons kreative virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. De vil vise, at der er liv i betonen på den tidligere industrigrund og demonstrere, hvad det kreative miljø på Musicon kan tilbyde.
Dato: Lørdag den 18. maj kl. 12-18
Sted: Musicon, Rabalderstræde, 4000 Roskilde
Mad & drikke: INSP sælger god økologisk mad, lavet fra bunden. De står også for Rabalder-baren
Hovednavn: Alberte
Sponsorer: BEC, Roskilde Kommune, Roskilde Grej, Roskilde Tekniske Skole, Musicon
Etiketter:
aktiviteter,
gratis,
kreativt værksted,
musik,
workshops
fredag den 3. maj 2013
Bytte bytte Købmand!
Abonner på:
Opslag (Atom)