mandag den 28. juni 2010

Sommerferieaktiviteter

Så er sommerferien igang - og med masser af forskellige aktiviteter for små og store i Roskilde. Her er lidt appetitvækkere..

Lyst til fiskeri?
Lystfiskerklubben ROLK inviterer til fiskeri i to dele. På første del den 29. juni kan du høre, se og prøve en masse om fiskeri, på andel del den 6. juli tager vi på fisketur, hvor du kan låne fiskegrej og få instruktion. http://www.rolk.dk/

Er du Roskildes hurtigste dreng eller pige?
Mød op til Atletik- og Løbeklubben IK Hellas "Sjov Ferie" arrangement: Onsdag den 30.juni kl 17.30 - 19.30 på Hyrdehøj Stadion, Hyrdehøj 91, 4000 Roskilde. Arrangeret af I.K. Hellas Roskilde. Alle børn i alderen 10-15 år i Roskilde og omegn er velkommen til at kigge forbi Hyrdehøj Stadion og deltage i dysten om titlen: "Roskilde's hurtigste pige og dreng". Vi leder også efter Roskilde's bedste kastere og vil løbe nogle stafetløb. Mødested: Roskilde Atletik Stadion, Hyrdehøj 91, Roskilde - http://www.ikhellas.dk/

Songwriter Camp v. Christoffer Høyer
Har du en sangskriver gemt i maven, eller kan du bare godt lide at fortælle historier? En sang er en kort historie, som gerne må fortælle det samme som en hel film eller en bog. Arrangeret af Sjov Ferie.
Torsdag d. 8. til lørdag d. 10. juli 2010, kl. 10-14. Tilmelding www.roskilde.dk/sjovferie

TennisCamp i Jyllinge
Tenniscamp byder op til den helt store tennisfest med tennis, sjove konkurrencer og besøg af Trylle Einer. For alle børn i alderen 7-12 år. http://www.tenniscamp.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar