onsdag den 11. juli 2012

Sommer på Vikingeskibsmuseet


På Vikingeskibsmuseet kommer du tæt på vikingerne og deres skibe. I sommeren er der særlige aktiviteter for børn og voksne både i Vikingeskibshallen og på Museumsøen.

Værksteder for børn! På Museumsøen ligger Tunet med aktiviteter for både store og små børn. Alle dage vil museets formidlere hjælpe børn med at slå mønter, male vikingeskjolde, dekorere torshamre af tin og lave smykker af farvestrålende perler.
De mindste børn kan kravle om bord i kravlegården, der er formet som et vikingeskib, og lege med trælegetøj, der er inspireret af fund af legetøj fra vikingetiden.

Bådebyggerens værksted
Bådeværftet bygger et vikingeskib. Kom i lære på bådebyggerens værksted og arbejd med frisk egetræ og vikingernes værktøjer! Både børn og voksne kan arbejde side om side med den professionelle bådebygger og selv prøve kræfter med økse, kniv, høvl og skebor.

Hver dag frem til søndag den 12. august 2012
, kl. 10-17.
Entré: Voksne: 100kr. Børn u.18 år:Gratis
Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, Roskilde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar