torsdag den 15. oktober 2009

Roskildes museer i eftårsferien

Museet for Samtidskunst
Grib forstørrelsesglasset og tag med på detektivjagt i kunstens verden. Børnene drager som små detektiver af sted med forstørrelsesglas på jagt efter spor og fortællinger fra fortiden, nutiden og fremtiden i kunstens verden. Vi leger kongens efterfølger og lister af sted efter hinanden. Hvilke fortællinger gemmer der sig her? Børnene er velkomne til at tage deres forældre eller en anden voksen med på detektivjagten.
Tirsdag den 13. til fredag den 16. oktober 2009, kl. 11-12.30. Gratis. Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3 D, Roskilde.

Vikingeskibsmuseet
Kom ombord i Havhingsten og hør fortællinger om rejsen Roskilde-Dublin og retur i verdens største vikingeskib. Fortællingerne foregår i lugten fra tov og tjære, hvor besætningen sov, spiste, roede, håndterede sejlet, fik vabler og solstik eller blev ramt af dønninger og søsyge. Fortællingerne finder sted mandag - torsdag i uge 42 kl. 12 og 14 og fredag kl. 12 i Havhingsten som ligger i museumshavnen. Fortællingerne varer ca. 30 min.
Mandag den 12. til fredag den 16. oktober 2009, kl. 10-17. Entré: Voksen 60 kr. Børn (0-17 år) gratis adgang. Studerende 50 kr. Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, Roskilde.

Roskilde Museum
I efterårsferien kan I se museets særudstilling "KLIMAX 2009 - når klimaet former historien". Prøv vores topmoderne klimalaboratorium, hvor du kan lave forsøg med CO2, opleve vandstandsstigninger i Roskilde Fjord, opklare "klimamysterier" og meget andet sjovt.
Mandag den 12. til fredag den 16. oktober 2009, kl. 13-16. Børn gratis adgang. Voksne 25 kr. Pensionister 15 kr. Roskilde Museum, Sankt Ols Gade 18, Roskilde.

Lützhøfts Købmandsgård
I skolernes efterårsferie vil man i købmandsgården få fortalt og demonstreret, hvordan man tidligere udnyttede nedfaldsfrugt og fremstillede frugtsaft. Der vil være gratis smagsprøver. Hvis man selv medbringer æbler (i begrænset omfang) og flasker, kan man låne museets frugtpresse og få frisk æblesaft med sig hjem.
Mandag den 12. til fredag den 16. oktober 2009, kl. 10-15. Gratis. Lützhøfts Købmandsgård, Roskilde Museum, Ringstedgade 6-8, Roskilde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar