onsdag den 16. december 2009

Nu sner det - nu sner det...

Så blev Roskilde dækket af et fint hvidt lag - og vejrudsigten lover kolde dage og mere sne frem til juleaften... Måske får vi hvid jul :-).. Så nu er det tid til at tjekke det varme tøj og gode støvler så hele familien er klar til mange timers leg. Det er nu I skal ud og kælke, stå på ski, bygge snemænd og måske endda snehuler. En god sneboldkamp er ikke at foragte og at lave flotte sneengle i den uberørte sne er næsten magisk. Og det bedste af det hele er når man bagefter kommer ind med røde kinder til varm kakao. Roskilde har jo heldigvis masser af gode kælkebakker, både i Folkeparken, Byparken, Hedeland og på Ringen kan der kælkes og sikkert mange flere steder - skriv gerne jeres tips om de bedste kælkebakker...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar