onsdag den 20. januar 2010

Ny SMS tjeneste til travle forældre

Roskilde Bibliotekerne præsenterer en ny sms-tjeneste, der fortæller om børnearrangementer på biblioteket. Det koster almindelig sms-takst at tilmelde sig tjenesten. Du tilmelder dig ved at sende en sms med teksten BIB BØRN og det område, du er interesseret i til 1999.

Er du for eksempel interesseret i at komme til børnearrangementer på bibliotekerne i Jyllinge, Gundsømagle eller Ågerup, skriver du BIB BØRNJY. Er du interesseret i arrangementer for børn på bibliotekerne i Viby eller Gadstrup, skriver du BIB BØRNVI, eller vil du gerne vide, hvilke børnearrangementer, der er på Roskilde Bibliotek, skriver du BIB BØRNRO.

Når du er tilmeldt, vil Roskilde Bibliotekerne automatisk sende en sms, den dag billetsalget eller tilmeldingen begynder til et arrangement. Læs mere på http://www.roskildebib.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar